:Pennella balaenopterae er en ectoparasit, der primært lever på hvaler og andre store havpattedyr. Den er kendetegnet ved sin lange, trådformede krop, der kan blive op til 40 cm lang, og dens forankringsstruktur, som gør det muligt for den at fæstne sig til værtsdyrets hud. Parasitten har en mørkebrun til rødbrun farve og en fleksibel krop.
Variation
:Der er minimal variation i udseendet af Pennella balaenopterae, men størrelsen kan variere afhængigt af køn og værtsdyrets art. Hunnerne er større og mere fremtrædende end hannerne, som ofte er sværere at få øje på.
Forveksling
:Tilføj tekst her...
Udbredelse
:Pennella balaenopterae findes i alle verdens oceaner, hvor dens udbredelse følger dens værtsdyr, primært store hvaler som finhvaler og blåhvaler. I Danmark kan parasitten potentielt forekomme i forbindelse med strandede hvaler eller andre havpattedyr, men den er sjælden.
Hvornår ses den?
:Observationer af Pennella balaenopterae i Danmark er ekstremt sjældne og sker hvis strandede hvaler er værter for arten.
Tidsmæssig fordeling
af Pennella balaenopterae baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Pennella balaenopterae lever som en parasit ved at bore sig ind i værtsdyrets hud og suge blod og kropsvæsker. Den har en kompleks livscyklus med flere larvestadier, inden den når sit voksne, parasitiske stadie. Hunnerne kan producere et stort antal æg, som frigives i vandet og udvikler sig til fritlevende larver, før de finder en ny vært.
Levested
:Arten lever på huden af store havpattedyr, hvor den fæstner sig tæt på værtsdyrets bløde væv. Den foretrækker områder med varmt til tempereret vand, men kan findes overalt, hvor dens værter opholder sig.
Trusler
:Pennella balaenopterae har ikke nogle direkte trusler, men dens overlevelse er afhængig af tilgængeligheden af værtsdyr. Overfiskeri og ændringer i havmiljøet, der påvirker hvalpopulationer, kan indirekte reducere dens udbredelse.
Bevaringstiltag
:Da Pennella balaenopterae er afhængig af hvaler, er bevaringsindsatser rettet mod beskyttelse af hvalpopulationer afgørende for dens overlevelse. Internationale aftaler om hvalfangst og bevaring af marine økosystemer bidrager til at sikre levesteder for både hvaler og deres parasitter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.