Langhalet vandløbsdøgnflue

Se alle 

 ID-billeder

Kendetegn

: Nymfen af Heptagenia longicauda er vores største art i familien Heptageniidae og bliver 11-14 mm. Arten ligner Heptagenia flava særdeles meget, og arterne kan være svære at adskille på habitus. Hovedet er fladt, bredt og mørkebrunt med lysebrune tegninger. Derudover har arten selvfølgelig de klassisk store og runde Heptageniidae-øjne. Pronotum og mesonotum er flade og mørkebrune med lysebrune tegninger og er yderligere forsynet med fire små spidse strukturer, der er synlige når dyret ses i profil. Bagkropsleddene har er mønster af for det meste adskilte lyse pletter. Gællebladene er aflange men afrundede, og de er hver forsynet med en gællebusk. Benene er brede og flade med et plettede af et brunt plamage-mønster, og derudover er der en bremme af hår på lårenes bagrend. Haletrådene ringede med utydeligt mørke bånd.

Subimago har i modsætning til imago ikke transparente vinger og har helt sorte øjne, og er derudover mindre kraftigt gul.

Imago har en forvingelængde på 14-17 mm. Øjnene er kraftigt citrongule. Forkroppen er lysegul. Forvingens forkant har en tydeligt lysegul længdestribe og resten af vingen er relativt transparent. Bagkroppen er helt lysegul uden et tydeligt mønster. Benene er også mere eller mindre lysegule med en mørk plet på baghofterne og et tydeligt rødligt bånd over alle lår. Haletrådene ringede med mørke bånd.

Forveksling

: Heptagenia longicauda kan forveksles med vores 5 andre heptageniider, Heptagenia flava, Heptagenia sulphurea, Electrogena affinis, Kageronia fuscogrisea og Rhithrogena germanica.

Nymfer:

Det nemmeste kendetegn, som adskiller Heptagenia longicauda fra alle andre danske heptageniider, er de fire spidse strukturer på pronotum og mesonotum. Disse kan kun ses i profil. Men nedenstående kendetegn kan også benyttes til artsbestemmelse:

Rhithrogena germanica adskilles ved at kigge på forreste gællepar der mødes (nogle gange kun næsten) under bugen. Derudover findes R. germanica kun på én lokalitet i DK, nemlig Højen Å ved Vejle. Kageronia fuscogrisea kan adskilles ved at have lanseformede og lange gæller. Electrogena affinis mangler en gællebusk ved sidste gælle og har fire lyse pletter langs hovedets forrand. Heptagenia sulphurea har kraftigere bånd på haletrådene, hvor Heptagenia flava ikke har bånd. Derudover har Heptagenia longicauda de fire spidse strukturer på pronotum og mesonotum, som kun kan ses i profil, og som både Heptagenia flava og sulphurea mangler.

Imago: Voksne heptageniider har et relativt fladt hoved med øjne der vender lidt bagud, og dette er det nemmeste kendetegn, der adskiller dem fra andre døgnfluer, og giver dem et hammerhoved-agtigt udtryk. Hanner har dog så store øjne, at hammerhoved-udtrykket lidt forsvinder. Rhithrogena og Kageronia er langt mørkere end Heptagenia-arter, og ligeledes er Electrogena affinis mere mørk og er mere orange end de citrongule Heptagenia. Heptagenia longicauda adskilles fra H. flava ved at mangle det trekantede orange mønster ned af bagkroppen. Disse karakterer på benene kan også bruges: H. longicauda har 1 mørk plet på BAGhoften, mens H. flava og H. sulphurea har 1-3 mørke pletter over MIDTERhoften. Derudover har H. longicauda relativt tydeligt rødlige bånd på alle lår. Dette mangler H. sulphurea, og H. flava mangler det ofte, men kan have en antydning af et bånd. Hvis man stadig ikke er sikker, kan man ty til genitalie-eksamination, men dette kræver ofte ekspertviden.

Udbredelse

: Arten er kun fundet en enkelt gang i Danmark, og dette var i 1912 ved Bidstrup Hestehave ved Laurbjerg, hvor arten blev fundet som imago og fejlidentificeret som Heptagenia sulphurea. Det var først i 1961, at Carlo F. Jensen gennemgik ældre museumseksemplarer og bestemte en stor H. sulphurea til at være H. longicauda. Formentlig kom individet fra den nærtliggende Hadsten Lilleå. Arten anses nu desværre som uddød i Danmark. Arten er sjælden i hele Nordeuropa og er fx i Holland ikke set siden 1800-tallet, og i England ikke siden 1933 trods eftersøgninger. I Tyskland er der enkelte nyere fund, men disse er ikke i Nordtyskland. Arten er aldrig fundet i Sverige eller resten af Skandinavien, hvilket måske kan forklares ved, at det er en udpræget lavlandsart, og sandsynligvis har sin nordgrænse i Danmark. Heptagenia longicauda kan stadig findes talrigt flere steder i Syd- og Centraleuropa, men der er meget få solide og velundersøgte bestande i Nordeuropa.
Langhalet vandløbsdøgnflue - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Heptagenia longicauda har i Europa generelt flyvetid fra maj-september, men enkelte individer er taget i oktober. Flyvetiden er derfor relativt lang. Det danske eksemplar er taget 21/06-1912.

Tidsmæssig fordeling

af Langhalet vandløbsdøgnflue baseret på Naturbasens observationer:
Langhalet vandløbsdøgnflue - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Langhalet vandløbsdøgnflue - månedlig fordeling

Biologi

: Nymferne lever af alger og detritus på dødt ved og akvatisk vegetation i vandløb, og er enkelte gange også fundet på sten. Derudover svømmer arten udmærket, da den lever i svag strøm, og derfor har fordel af at kunne gøre dette. Formentlig assisterer artens hårbræmme på bagsiden af skinnebenene med svømningen, da alle danske Heptageniider, der lever i mere stillestående dele af vandløbet, også har denne, hvorimod de mere strømelskende arter mangler den. Nymfen er særdeles utolerant overfor organisk forurening.

Imago sværmer relativt sent om aftenen og er tilsyneladende ikke specielt påvirket af koldere vejr.

Levested

: Arten er tilknyttet store vandløb i lavlandsområder, hvor den lever i de mere stillestående dele af vandløbet i kantvegetation eller på dødt ved. Arten findes i Sydeuropa sammen med Heptagenia flava, der har lignende krav til levested.

Trusler

: Beskæring af kantvegetation og generel forringelse af vandløb som følge af fx udretning eller forurening. Denne art er særdeles følsom overfor alt organisk forurening, hvilket nok har medvirket til dens forsvinden fra Danmark.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Jensen, C.F., 1961, Ephemerella notata Etn., Caenis undosa Ts. Og Heptagenia longicauda (Steph.) nye for Danmark (Ephemeroptera - døgnfluer), Flora og Fauna 67: 97-104.

Bauernfeind E., Soldán T., 2012. The Mayflies of Europe (Ephemeroptera). 286-288.

Eiseler B. 2005. Bieldbestimmungschüssel für die Eintagsfliegenlarven der deutschen Mittelgebirge und des Tieflandes.

Macadam, C., 2003, Notes on Heptagenia longicauda (Stephens, 1835) (Ephemeroptera: Heptageniidae), Entomologist’s Monthly Magazine, 139: 179-181.

Macadam, C., 2006, The current status of Heptagenia longicauda (Stephens, 1835) (Ephemeroptera: Heptageniidae), Entomologist’s Monthly Magazine, 142: 163-167.

Pless-Schmidt, K., Prehn, J.K., Wiberg-Larsen, P. 2023. Electrogena affinis (Eaton, 1886) - en "ny" dansk døgnflue (Ephemeroptera, Insekter), Flora og Fauna, 128: 26-35.

Daan Drukker (pers. meddelelse)

De senest indberettede arter i Naturbasen: