Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

26. december 2012

Malakit forvirring

Hej

Jeg bruger juledagene til blandt meget andet at lave lidt opdatering på egne data. I den forbindelse er jeg stødt på et problem - formentlig den sædvanlige sammenblanding af navne familie/slægt/art. Det drejer sig i dette tilfælde om Malakitbiller. Jeg har lavet en lille opstilling - se vedhæftede, som skulle vise problemet, hvis der er tale om et sådant - det kan jo også bare være mig, der er for tung at danse med.

Hos F&N har man samlet dem alle i en familie - Melyridae.

Hos Alle Arter er de samlet under en overfamilie - Cleroidae, som så er delt op i to familier - Dasytidae og Malachiidae. Her kender man slet ikke til familien Melyridae.

Hos Fauna Europa er de også samlet under samme overfamilie - Cleroidae og herunder ses også familien Melyridae. Under denne nævnes fem slægter/genus - Anthodromius, Cerallus, Falsomelyris, Melyris og Melyrosoma - tilsyneladende ikke forekommende i Danmark.

Er der en venlig sjæl fra billefolket, der vil hjælpe mig med at finde hoved/hale i dette, så jeg kan gå lettet ind i det nye år ;-).

På forhånd tak og med ønsket om et Godt Nytår til alle og stor tak for al hjælp i de forgangne.

Mogens


Foto: Mogens Jørgensen

De senest indberettede arter i Naturbasen: