Engelsk Elm i Østre Anlæg af København
Det er efterhånden et historisk studium at beskæftige sig med elmetræer. Men jeg så alligevel noget levende nyt idag, skønt det nok kun er rodskud fra en gammel plantning. Nemlig et kratterat, der passer med såkaldt Engelsk Elm. Hvorvidt Ulmus procera skal betragtes som en art, det ved jeg ikke, og det har sjældent været noget problem i Danmark, for der er kun et par gamle belæg af formodentlig plantede træer i Dansk Herbarium i København. Og selv har jeg aldrig set noget lignende før. Det er en meget bredbladet udgave af omtrent en Småbladet Elm, men bladene er så brede at de dækker både egen bladstilk samt kanten af nabobladene på skuddet, hvorved skudbygningen og/eller bladmosaikken bliver mærkeligt rodet. Jeg forsøger at vise billede af det. |