Forum-arkiv

 Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

29. april 2012

Æglæggende stort stankelben ?

I dag fandt jeg et stort stankelben der øjensynligt var ved at lægge æg ved et meget fugtigt og skyggefuldt område i Svanemosen, Kolding. Hunnen holdt bagkroppen lodret, og stak så enden af bagkroppen gentagne gange ned i underlaget (sphagnum, vand etc.), nærmest som man kan se det gjort af Kongeguldsmede. Bortset fra at benene jo flagrer ud til alle sider på et stankelben.

Spørgsmålet er nu om der kan sættes artsnavn på. Den var svær at fotografere, da den var for stor til Mp-E 65 objektivet (hele stankelbenet kan ikke være indenfor billedet), og da den sjældent ville sidde stille i mere end et sekund eller to.

Jeg skiftede til 24 mm vidvinkel der kan gå tæt på, men fik ikke ordentlige billeder.

Da jeg fotograferede vingen, tænkte jeg at den burde kunne artsbestemmes, og at det ligefrem kunne være Kæmpestankelbenet (Tipula maxima), men her ved computeren må jeg nok konstatere at det ikke er denne.

Uanset om der kan sættes artsnavn på, var det nu en interessant oplevelse.

BIllede nr. 1 af 3:

mvh Erland


Foto: Erland Nielsen

De senest indberettede arter i Naturbasen: