Hvordan passer jeg Oldenborrerlarver?
På skolen hvor jeg arbejder (Ringe Friskole) har vi lige haft arbejdsdag. Der fandt nogle elever store larver på op til 5-6 cm. Stedet de fandt dem var i de egetræsstolper som omringer skolens sandkasse. Jeg har kigget i forskellige bøger og snakket med larveeksperten i min datters børnehave. Vi har sammen bestemt larverne til at være almindelige Oldenborrer. Ved læsning på engelske wiki om Cockchafer læser jeg at larverne er 3-5 år om at udvikle sig til den "færdige" bille. Vi har fundet larver størrelser fra 2,5-3,0 cm og 5-6 cm. Hvad gør jeg nu hvis vi skulle have mulighed for at følge deres udvikling? jeg tænker på mad, opbevaring - sand/træ/mørke/fugt. Jeg og eleverne håber på svar der kan hjælpe os og larverne. |