Abnormt syngende havesanger på Christiansø - hvem skal derover?
I en tidligere artikel er omtalt abnormt syngende havesangere. På Christiansø blev en sådan fundet og optaget i 2008. Den vendte tilbage i 2009 og er nu også observeret og optaget i 2010. En af hypoteserne til forklaring af den særprægede sang er, at fuglen er døv og derfor ikke har lært, hvordan en havesanger bør synge. Vi vil derfor gerne have testet, om Christiansø-fuglen virkelig er døv - ved at afspille havesangerens alarmkald til den og se, om den reagerer. Hvis du har planlagt at besøge Christiansø i denne sæson og kunne tænke dig at hjælpe os med dette eksperiment, hører jeg meget gerne fra dig. Venlig hilsen Poul Hansen, Naturhistorisk Museum, Århus, tlf. 20 28 37 71, email: poulh@nathist.dk. |