Hvem æder "dræbersnegle"?
I aftes var min kone og jeg, ude på nabomarken, en stubmark af vårbyg, og var overrasket over at se tusinder af "dræbersnegle" (Den Iberiske skovsnegl, Arion lusitanicus. Lang skoven og et lille vandhul kunne let tælles 20-30 pr. kvm og også ovenpå den endnu ikke pressede (våde) halm var der et mylder. Har disse slughalse ingen naturlige fjender? Jeg har ikke set fugle på ædegilde eller overvægtige ræve og grævlinge omkring disse bugnende spisekamre, - mon disse snegle smager grimt eller ??. "Dræbersnegle" som uopfordret har befundet sig i vor have er blevet parteret med et "sneglejern" og er altid væk dagen efter (pindsvinet formoder jeg, men hvad med de levende? Mvh, Jesper H. Andersen |