Grøn høgeurt
Er dette ikke Grøn høgeurt? Denne var kun 25cm høj og stod i græs der blev klippet. Senere fandt jeg en blandt uklippet græs der var 50cm høj. Blomster lyst, varmt gule, 2cm. Knopper 7-8mm lange og 3-4mm brede. Sorte børster hele vejen på midten af indre kurvblade. Planten grenet fra bunden. Alle blade så ud til at sidde på stængel - men idag har jeg set en plante hvor roset-blade var synlige. Løvblade med en flig til hver side ved hæftet. Glatte. Lidt dun på kurvblade og stængel. Ydre kurvblade indadbøjede. Fnok hårformet. Brat overgang mellem stængel og knop/blomst. Har ikke kunnet se hår med 20x lup inden i svøbbladene. Er det rigtigt, at det er Grøn høgeurt? Her hele planten - og det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det! KirstenN |