Regeringen åbner op for storkefarme
Skal man lade storkene komme af sig selv, eller må man hjælpe naturen på vej ved at opdrætte dem på farme og så sætte dem fri? Det har flere gange været oppe at vende, i takt med at Danmarks tidligere nationalfugl er blevet et stadig sjældnere syn. Hidtil har man fra politisk hold fulgt de danske miljøorganisationers råd om at lade naturen gå sin skæve gang og sagt nej til ansøgninger om storkefarme. Men nu kalder miljøminister Hans Christian Schmidt (V) farmene for »en udmærket idé«. »Det ville være bedst, hvis storken kom af sig selv. Men nu har vi brugt mange skattekroner på at genskabe vådområder, uden at vi har set ret mange storke - og ingen ynglende par siden 2000. Det ville da være ærgerligt, hvis der ikke kom nogen«, siger ministeren. Læs mere her: politiken.dk/VisArtikel.iasp... |