Et spørgsmål om aktuel gedehamse-adfærd
For blot et par dage siden snakkede min kone og jeg om, at vi havde set usædvanligt få gedehamse denne sommer. Frokoster i solen har kunnet spises uden årevinget indblanding. Og så i nat vendte billedet. Min kone er sygeplejerske og arbejder som nattevagt på Bispebjerg Hospital. Et ældre hospitalsområde med ofte gamle bygninger i få etager spredt på et større grønt område. Ved 4-tiden i nat begyndte der pludselig at komme gedehamse ind ad åbne vinduer. Så de var pludselig travlt optaget med at slippe af med et par håndfulde af slagsen. Samtidig her i Lyngby havde jeg lys ude i haven. Da vejrudsigten lovede tørvejr var det en frithængende UV-pære (egentlig en krybdyrpære :-)). Kort før midnat havde en enkelt gedehams fundet vej til pæren. Ikke noget usædvanligt i det. Men kl. 5 var der 6-8 gedehamse tæt om pæren. Dét har jeg aldrig set før! Så hvad foregår der? Hvorfor er gedehamse-aktiviteten pludselig øget? Og hvorfor er de pludselig nataktive? |