Hjælp til artsbestemmelse af natsommerfugl
Jeg skal indledningsvis beklage, hvis forummet er forbeholdt artsbestemmelse af danske fund. Jeg håber dog, der er en derude, der kan hjælpe. I går (7/7-20) stødte jeg på denne lyse natsommerfugl i en nåleskov i det sydlige Norrland (ved Forsa, Hälsingland). Underskoven var åben og dækket af blåbær og revling. Jeg har ikke selv kunnet finde frem til, hvilken natsommerfugl, der er tale om. Vingefanget er jf. linealen 50-55 mm. På forhånd tak /Daniel |