Perikon-problem
Smuk Perikon har jeg ikke set før, og den er kun obset ganske få steder på Sjælland. Så i går ville jeg tjekke en gammel obs fra Søllerød Sø. Den vokser på en ret bred, lidt ´vild-eng-agtig´ fortovsskråning med en del forskellige plantearter (ser ikke ud til at være udsåede!). Perikon-planterne var temmelig sølle - alle angrebet af et-eller-andet, og der var kun 2 blomster. Alle planter meget lave, måske slået ned på et tidspunkt. Desværre fik jeg ikke tjekket stænglernes form. Jeg synes ikke, det er (nogen typisk i al fald) Smuk Perikon: ingen kirtler på bægerbladene og kun ganske få langs randen på kronbladene - og intet rødt/rødligt nogen steder på planterne. Hvad siger experterne? 2 fotos |