Hvilken mosskorpion?
Denne mosskorpion er fundet i antal i en myretue i Geelskov , bl.a sammen med Mastigusa arietina. Jeg kan ikke helt forbinde de fire sansehår på bageste tergit med nogen af de arter, jeg kender, så jeg var en tur omkring Danmarks fauna. Her faldt jeg over Allochernes dubius - vel Pselaphochernes dubius her på siden? ,- der netop skulle have de fire sansehår og været forbundet med myrebo. Jeg opfatter bare ikke tergitterne som delt i midten, så det er det nok ikke. Jeg huskede denne gang af få et billede med mørk baggrund, så sansehårene gerne skulle fremstå tydeligt. Hjælp ønskes med venlig hilsen Morten |