EFTERLYSNING: BLÅ BÆNKEBIDERE
EFTERLYSNING: BLÅ BÆNKEBIDERE Jeg ved godt det lyder som det rene vrøvl, men prøv nu alligevel at læse videre. Jeg skal til at skrive et hæfte om bænkebidere for Naturhistorisk Museum i Århus, og i den forbindelse skal jeg bruge en helt særlig fotomodel, nemlig en bænkebider, der er angrebet af iridovirus. Det lyder sært, men det er heldigvis meget nemt at se. Virussen får nemlig bænkebideren til at blive blå. se f.eks. her: bugguide.net...bgpage Der findes allerede billeder af den slags dyr, men jeg vil meget gerne have fingre i et individ selv, så jeg kan tage detaljerede makrobilleder. Blå bænkebidere er absolut ikke almindelige, men de er nemme at kende, så hvis en eller anden skulle falde over sådan en i forbindelse med havearbejde, på skovturen eller mellem andre bænkebidere, når der bliver vendt en sten eller flyttet en kasse i garagen, så vil jeg meget gerne høre om det, og meget gerne have fat i dyret. Send mig i så fald en PB, og del meget gerne opslaget. |