Fugle ved Ringsted
Hej alle! Ca. kl 08.15 fra et tog nær Ringsted observerede jeg to hvide fugle med lange bagudstrakte ben. De fløj skråt bagved hinanden sydvestover. De havde ikke nær så brede og kraftige vinger som fiskehejre og synede kridhvide. Jeg lagde specielt mærke til fuglenes form underneden, der lige som dannede to bløde buer - en mindre (halsen) og en større (kroppen) afsluttet af de lange baguhdstrakte ben. Det første der faldt mig ind da jeg så dem, var Skestork - men det er jo noget nær umuligt at se på denne årstid, og så ved Ringsted. Trods det er dette billede af en skestork det nærmeste jeg kommer mit indre billede af de to fugle - netop med de to bløde buer og de bagudstrakte ben: www.dof.dk/nyhedsbillede.php... Håber der er der nogle der kan hjælpe med bare en eller anden form for bestemmelse af disse fugle. Mvh Gry Christensen |