Hvilken kløver fra have?
I min have er den her pludselig dukket op i en del eksemplarer i min langhårede plæne. Startede sidste efterår med blade. Har på nuværende tidspunkt en fem-seks 30 cm lange (ikke rodslående (endnu?)) skud i alle retninger, og den vokser hurtigt. Blade få med 10 cm stilk, grålige og hårede. Blomster alle små (1 cm lange), fåblomstrede og liggende ved jordoverfladen (ses kun hvis jeg trækker stænglerne op af græsset), håret bæger og rodslående (??) frø. Den er rimelig hidsigt voksende, så nu har jeg udryddet det meste af bestanden. Men hvad er det for en? Ligner sådan en blanding af alsike-, hvid- og blodkløver. |