Er det en Sommer-Anemone?
På det gamle banegårdsterræn mellem Dybbølsbro og det nye Tivoli Hotel, lige overfor Fisketorvet, har jeg tirsdag d. 13/5 fundet denne blomst. Jeg har umiddelbart bestemt den til at være Sommer-Anemone (Anemone Sylvestris). Den hører normalt ikke til i den danske flora, men det ser ud til, at den etableret sig nogenlunde solidt på baneterrænet. Jeg kan ikke se, at der er andre observationer af Sommer-Anemone på Fugleognatur. Man må tro, at planten er forvildet fra dyrkning, eller måske indslæbt. Man kan jo ofte finde sjove ting på et banegårdsterræn. |