Artsleksikon

Vælg en orden og klik dig frem til den art du leder efter, eller find arten via søgefeltet i menuen øverst på siden.
Sortering:   

 Beskrivelse af klassen

Klassen Pattedyr består af 19 nulevende ordner med ca. 4500 arter. Ordenen Flagermus udgør alene omkring ¼ af arterne, og er langt de mest succesrige pattedyr.

Pattedyrene er en af de mindste grupper blandt hvirveldyrene, men ikke desto mindre meget divers, spredt over næsten hele kloden og tilpasset alt lige fra flyvning over træklatring til et 100% marint liv.

Blandt pattedyrene finder vi også langt de største nulevende dyr. Blåhvaler er det største dyr, der nogensinde har levet på jorden, mens den afrikanske elefant i dag er det største dyr på land. De terrestriske pattedyr har dog været noget større, og det største kendte terrestriske landpattedyr er Paraceratherium (fjern slægtning til næsehorn), der med en skulderhøjde på 5,5 m og en anslået vægt på ca. 15 tons, var tre gange større end elefanterne.

Pattedyrene kendetegnes bl.a. ved:

- Dentale er eneste knogle i underkæben.

- Tre høreknogler

- To nakkeledsknuder

- Syv halshvirvler

- Hår

- Mælkekirtler

- Røde blodlegemer uden kerne hos voksne dyr

Opdeling

Klassen Pattedyr deles ind i tre distinkte underklasser:

Underklasse Prototheria (Kloakdyr)

Veludviklet kloak og æglæggende. Denne gruppe viser flest fællestræk med krybdyrene bl.a. kloakken, æglægning, frie halsribben, testikler på primært leje i bughulen og mælkekirtler, som ikke er samlet i dievorter. Tre nulevende arter.

Underklasse Metatheria (Pungdyr)

Kloak mangler eller er dårligt udviklet, meget kort fosterstadie næsten uden placentadannelse. Med undtagelse af nogle pungrotter udvikles fostret i en pung. Ca. 250 nulevende arter.

Underklasse Eutheria (Placentale pattedyr)

Alle pattedyr med en veludviklet placenta (moderkage) dannet af fosterhinder og børvæg. Systematisk hører 17 af de 19 pattedyrsordner under de placentale pattedyr. Ca. 4300 nulevende arter.

Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.



De senest indberettede arter i Naturbasen: