|
|
|
Giant Alien - Kæmpe-Bjørneklo - Et EU-projekt
I den danske udgave hedder skriftet: Kæmpe-Bjørneklo -forebyggelse og bekæmpelse - ISBN: 87-7903-219-2 Se linket: www.giant-alien.dk/ Hvor der også er forfatterliste oglitteraturliste, og hvor man kan hente hæftet i PDF-format (lidt over 40 sider). Projektet er et tværnationalt EU-projekt og har kørt 2002-2005. Nu foreligger så præsentationen til menigmand af resultaterne. Hæftet giver samlet en ret populær gennemgang af forholdene omkring Kæmpe-Bjørneklo, som er nyttig og anvendelige for mange. Målgruppen ser ud til at være landmænd, naturplejere, folk i kommunernes tekniske forvaltninger m.v. Kæmpe-Bjørneklo kom til Danmark som "eksotisk" haveplante fra ca. 1870, men blev først et større problem fra ca. 1970, hvor den begyndte at sprede sig for alvor i landskabet. Der er fornufige gennemgange af bekæmpelsesmetoder og artens biologi. Der er en kort, men dækkende, gennemgang af forgiftningsproblematikken og den nødvendige brug af beskyttelsesmidler, når man håndterer planterne. Der er gennemgange af forvekslingsmuligheder med uskadelige arter som Dansk Bjørneklo, Strand-Kvan, Angelik m.v. - og den knap så uskadelige Vild Pastinak, der indeholder nogle af de samme skadelige stoffer som Kæmpe-Bjørneklo, blot i lavere koncentrationer. Det er nu efter min mening svært at forveksle de to arter! Der er ikke nogen egentlig gennemgang af de økologiske forhold på artens voksesteder i bjergegne i Kaukasus, hvor den er oprindeligt hjemhørende; her udgør den efter sigende ikke noget økologisk problem og giver også plads til en række andre arter. Det ville nok have været godt med sådan en gennemgang til forståelse af artens optræden i vore hjemlige økosystemer. Gennemgangen af bekæmpelsesmetoder vægter græsning højt. Det er nyt for mig, at køer og kalve skulle græsse planten lige så effektivt som får gør. (Mine personlige erfaringer og indtryk fra diverse kogræsserforeninger er lidt anderledes). Det er vigtigt, at der gøres opmærksom på, at græsningen bør starte tidligt på sæsonen, da kreaturerne har svært ved at overkomme flere meter høje planter. Forfatterne har en holdning til kemisk bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo, som er lidt for positiv efter min opfattelse. De underspiller, som jeg ser det, kraftigt de skadelige sideeffekter for den øvre flora og faunaen. Det nævnes kun en passant, at det er en dårlig idé at sprøjte i høje bevoksninger - både fordi mindre planter og kimplanter, der har stået i læ for sprøjten, overlever og udvikler sig - og fordi folk erfaringsmæssigt ofte først sprøjter, når planterne er blevet store og visuelt ikke er til at komme udenom, og da kræver enorme mængder sprøjtemiddel for at blive slået ihjel. Der er også andre praktiske vejledninger og "huskesedler" omkring registrering af bestande og værktøj, der er nyttige. Det nævnes, at der er flere arter Kæmpe-Bjørneklo ud over vores Heracleum mantegazzianum. I bl.a. De Baltiske Lande har man dyrket en beslægtet art til kreaturfoder: H. sosnowskyi med lugt og smag af anis, som siden har bredt sig ud i naturen der. Dyrkningen holdt man op med p.g.a. problemer med at håndtere planterne og også fordi kød og mælk kom til at smage af anis/lakrids. I Finland, Sverige og især Norge har man tillige "Tromsøpalmen": H. persicum, som har en mangeårig jordstængel, der kan blive ved med at skyde blomstrende skud - hvor planter af vores hjemlige art normalt dør efter blomstringen. Tromsøpalmen er bl.a. et stort problem på opgivne sætere i Midt- og Nordnorge. I modsætning til vores hjemlige art lugter også Tromsøpalmen kraftigt af anis/lakrids. Tromsøpalmen finde i Danmark i en større, kontrolleret bestand på Bognæs NV for Roskilde - og ellers er der kun et par sporadisk fund. H. sosnowskyi er endnu praktisk taget ukendt fra Danmark. I Rusland er der vistnok endnu andre arter på spil, men de er ikke omtalt i hæftet. |
