Velkommen til arkivet

Her finder du arkiverede artikler og forumtråde fra Naturbasens nu lukkede hjemmeside "Danmarks Fugle og Natur".

Du kan benytte det nye forum "Artsbestemmelse", hvis du har brug for hjælp til identifikation af dyr, planter eller svampe fundet i Danmark.

Opret ny artsbestemmelse

7. september 2020

Hvilken Dicyphus?

Denne Dicyphus blev set d.2.9.2020 i min have i Malling. Jeg rystede den af Lådden Dueurt, og dermed burde bestemmelsen jo nærmest være givet: Dicyphus epilobii. (Det plejer også at være den art, jeg kan ryste af disse planter.) Men jeg synes overhovedet ikke, denne rent farvemæssigt ligner epilobii, og ydermere har den ikke engang de to mørke pletter bagtil på corium, som gerne skulle høre til epilobii. Atennernes farvefordeling forekommer ret speciel, og i de sidste par uger er jeg stødt på flere for mig mystiske Dicyphus´er rundt om andre steder i haven (IKKE på Lådden Dueurt og heller ikke i umiddelbar nærhed af den), som fremviser NØJAGTIGT samme farvefordeling på antennerne. Problemerne er så indviklede, at jeg hellere må stoppe her og evt. spørge videre senere.

Kan det viste dyr (uden pletterne på corium, og med generelt mørkere farver end epilobii normalt) alligevel være epilobii? Bliver dén art mørkere henimod efteråret?

Vh Elisabeth


Foto: Elisabeth Siegel

De senest indberettede arter i Naturbasen: