Hvilket kæmpe flyvende insekt?
Hej Vi har i vores hus netop haft besøg af et kæmpe stort flyvende insekt. Jeg har aldrig før set så stort et insekt. Jeg nåede desværre ikke at tage et billede. Her kommer beskrivelse, og den er på ingen måder overdrevet: Den var helt mørk, ikke sort. Facon som en hveps, altså 2-delt krop. Bagkroppen var på størrelse og tykkelse med det yderste led i min tommelfinger (jeg har en normal lidt slank voksen hånd), og spidsede til bagerst. Der var vist en lille brod for enden. Forenden var vel ca. halvt så stor og mere rund. Begge dele af kroppen var helt runde på den ene led. Alt i alt var den omkring 6-7 cm lang og 1½ cm bred på det bredeste sted Jeg har googlet bremse, klæg, træhveps og mange andre, men ingen kommer i nærheden af dennes størrelse. Desuden var den ikke stribet og orange/gul i farverne. Jeg synes, at vingerne virkede lidt små til den store og tunge krop, men det gik ærlig talt så hurtigt, at jeg ikke er sikker på, hvordan vingerne præcist så ud. Nogen som ved, hvad det kan være for en? Vh Helle |