Om at finde meget små dyr
På det seneste er der nogen som har spurgt mig, hvordan jeg finder og fotograferer alle de små biller, som jeg disker op med for tiden. Det har jeg lovet at redegøre for i en tråd. Jeg vil dog ikke undlade at bemærke, at dette er et resultat af råd fra en række dygtige og erfarne billefolk og fotografer, som har vejledt mig gennem længere tid. For det første, så solder jeg alt, hvad der kan soldes. Det kan være opskyl, pileblade, bøgeblade, poppelblade, græs, kompost, hestegødning, muggent korn osv. Der er forskellige arter, som er tilpasset forskellige habitater. Der findes en række forskellige solderedskaber. Jeg har lavet en nem af en 10 liter malerspand. Den fylder irriterende meget, men rådner ikke og kan vaskes. I spanden har jeg banket en fast ring ned. Den er limet fast med lidt silikone |