Artsleksikon

Vælg den art du leder efter på listen, eller find arten via søgefeltet i menuen øverst på siden.
Sortering:   

 Beskrivelse af familien

Maskebiller (Lycidae) er en lille familie af blødhudede biller, som står nær Blødvinger (Cantharidae), men de har lidt mindre bløde vinger og hud end disse. De danske arter har ensartet røde eller orangerøde dækvinger. Dækvingerne er karakteristiske ved, at de har ophøjede længderibber og mellem disse kraftige gruberækker (”masker”), hvilket f.eks. kardinalbiller (Pyrochroidae) ikke har. Der er ikke meget forskel på kønnene, dog er hunnerne mindre end hannerne og har kortere følehorn.

De voksne biller træffes på stammer og stubbe, under bark eller i trøsket ved og søger i varmt solskin hyppigt til blomster, især skærmplanter. Larverne lever i ved af slimsvampe og nedbrydningsprodukter fra svampe, men næppe som rovdyr af andre insekters larver; udviklingen er flerårig. I hvert fald de voksne biller er giftige.

Der findes 5 arter maskebiller i Danmark, som alle er sjældne. Artsbestemmelsen er let, og alle væsentlige karakterer kan ses på habitusfotos.

Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.



De senest indberettede arter i Naturbasen: