Artsleksikon

Vælg den art du leder efter på listen, eller find arten via søgefeltet i menuen øverst på siden.

 Beskrivelse af familien

Målerne har fået deres navn efter larverne. De har kun de 2 bageste par gangvorter fuldt udviklede, hvorfor de bevæger sig på en karakteristisk måde: De måler sig frem.

De voksne sommerfugle er som regel ret spinkle dyr, men der findes også nogle robust byggede arter. Tegningerne består ofte af flere tværgående bånd hen over de brede vinger. I hvile holdes vingerne fladt mod underlaget, eller vingerne er klappet sammen over ryggen som hos dagsommerfugle.

Der er et par høreorganer i 1. bagkropsled, som bruges til at lytte efter flagermus (fjender).

De fleste arter flyver om aftenen eller om natten, men mange arter er lette at jage op om dagen. Der er også nogle arter, der er deciderede dagflyvere.

Hos nogle arter, som er aktive i det tidlige forår eller sene efterår, er hunnerne helt eller delvis vingeløse.

Der er kendt ca. 20.000 arter i hele verden, i Danmark er der ca. 300 arter.

Litteratur:

Skat Hoffmeyer, 1966: De danske Målere.

Peder Skou, 1984: Nordens målere (Danmarks dyreliv, bd. 2).

Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.



De senest indberettede arter i Naturbasen: