Artsleksikon

Vælg den art du leder efter på listen, eller find arten via søgefeltet i menuen øverst på siden.
Sortering:   

 Beskrivelse af familien

Familien omfatter kun én slægt, Bolitophila, der er inddelt i to underslægter: Bolitophila s.str. og Cliopisa. Seks ud af de otte arter, der er kendt fra den danske fauna, tilhører Cliopisa.

Arterne er slanke med lange antenner og ben og en vingelængde på 4-7 mm. Ligesom andre svampemyg har de lange hofter, og ved spidsen af skinnebenene på alle benpar sidder to kraftige sporer. Familien kan bestemmes på vingens ribbemønster, der minder meget om det, man finder hos Keroplatidae.

Bolitophila spp. er som larver sociale, og knyttet til svampe, primært i ordenen Agaricales.

Bolitophilidae har typisk to hyppighedsperioder i løbet af året: Én om foråret og én om efteråret. Mange arter overvintrer som voksne dyr.

Traditionelt blev familien set som en del af den gamle altomfattende familie Fungivoridae. Denne er i dag splittet op i separate familier: Diadocidiidae, Ditomyiidae, Keroplatidae og Mycetophilidae.

Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.



De senest indberettede arter i Naturbasen: