Artsleksikon

Vælg den art du leder efter på listen, eller find arten via søgefeltet i menuen øverst på siden.
Sortering:   

 Beskrivelse af familien

Clusiaceae i bred forstand omfatter tre hovedgrupper men kun en af dem, perikon-underfamilien Hypericoideae, findes udenfor den tropiske zone. Den i særklasse største slægt i underfamilien er Hypericum selv med over 400 arter. De mangler kun i tropisk lavlandsregnskov og på tundraen.

I Danmark (og Europa) repræsenteres familien kun af slægten Hypericum. De danske arter kan let kendes på kombinationen af siddende, helrandede, modsatte blade og kirtler forskellige steder på planten. Der er altid enten små mørke kirtelpletter på bladene (nogen gang på bladranden) eller gennemlysende kirtler (ligner "nålestik") eller begge dele. Der er også lignende dannelser i bæger- og kronblade, som kan ses som mørke/røde punkter eller streger.

Hypericoideae har næsten altid støvdragerne i 3 eller 5 grupper, hvor de er basalt sammenvoksede. Der er fem frie kronblade og oftest tre støvfang. Frugten er oftest en kapsel med tre rum, men er hos nogle forvildede arter bær-agtig. Familien er kendt for sit indhold af fotosensibiliserende og antidepressive stoffer.

Beskrivelser skrives kollektivt af medlemmerne. Det betyder at også du kan redigere denne beskrivelse og dermed gøre den bedre.



De senest indberettede arter i Naturbasen: