Lektor i biologi og kemi. Foredragsholder og guide
Lektor i biologi og kemi på Aabenraa Statsskole. Tidligere været ansat på Frederikshavn Gymnasium og HF, Grønlands Seminarium og GU-Nuuk (Midtgrønlands Gymnasium.
Formand for Danmarks Naturfredningsforening i Aabenraa fra 1988 - 2004. Stiftet Grønlands natur- og miljøforening 2006. Nu aktiv i Danmarks Naturfredningsforening i bestyrelsen i Aabenraa Kommune og i DN´s klimanetværk.
Holder foredrag om Grønlands Natur, (isbjørne, hvaler, landpattedyr og fugle) og om klimaændringer, Vadehavet, ulve og Madagaskar.
Tilbud om foredrag Foredragene varer 2 x 45 min. Foredragene underbygges med PowerPoints og korte videoindlæg. Kortere foredrag kan også aftales. Temadagen ca. 5 timer. Det drejer sig om 17 forskellige foredrag af ca. 1,5 time med efterfølgende spørgsmål og diskussion. Dertil tilbydes tillige en temadag om Grønlands natur på 5 timer. Jeg tager gerne egen projektor med, men det er en fordel, hvis der er et pænt godt lærred i lokalet. Prisen for foredragene er 2.250 kr. og 2,19 kr. pr. km i kørselsgodtgørelse Temadagen aftales særskilt. Lektor og biolog Uwe Lindholdt Tel. + 45 29 89 06 03 E-Mail: uwelindholdt@gmail.com uwelindholdt.wixsite.com/uwelindholdt
1.Vadehavet – Nationalpark og verdensnaturarv Hvordan er vadehavet og marsken blevet dannet fra sidste istid til i dag? Hvordan har tidevand og stormfloder påvirket naturen og de mennesker, der har levet i marsken og ved Vadehavet? Der fortælles om, hvordan Vadehavet og marsken fungerer som trækkende fugles spisekammer og mange fugles yngleområde og om dyre- og plantelivet i Vadehavet samt menneskers udnyttelse af Vadehavet og marsken. Hvorfor er Vadehavet blevet nationalpark og verdensnaturarv? Hvordan ser fremtiden ud med invasive arter, global opvarmning, hyppigere storme og stigende havniveau? Biolog Uwe Lindholdt har været med til at skrive bøger om vadehavet og Nordsøkystens dyr og planter vil fortælle om disse emner.
2.Isbjørnen – Ishavets konge Hvordan er isbjørnen tilpasset det arktiske klima? Der fortælles om bjørnens biologi, jagtteknik, fødevalg, formering og de videnskabelige undersøgelser. Hvordan er isbjørnen beslægtet med de andre bjørne og hvor gammel er isbjørnen som art? Hvilken rolle spiller isbjørnen for inuitterne, og hvorfor er der jagt på isbjørne i Grønland og Nordamerika og ikke på Svalbard og i Rusland? Hvor farlige er isbjørne for mennesker? Hvordan påvirker jagt, klimaændringer og forurening isbjørnene? Hvordan ser den nærmeste fremtid ud for isbjørnene, og vil isbjørnen også i fremtiden være ishavets konge? Biolog Uwe Lindholdt har rejst i Grønland og Svalbard og boet og været guide for turister i Grønland vil komme ind på disse spørgsmål.
3.Hvalers biologi og hvalfangst i Nordatlanten Der fortælles om hvalernes evolution gennem de sidste 50 millioner år, og hvordan hvalerne har tilpasset sig livet i havet f.eks. ved ekkolokalisering, og hvordan de undgår at få dykkersyge. Hvorfor vandrer mange hvaler fra Arktis til Caribien hvert år? Hvordan har ”Grønlands vinterhvaler”, grønlandshval, narhval og hvidhval, tilpasser sig det arktiske klima? Hvalfangst i Europa startede hos baskerne, men har også spillet en vigtig rolle for inuitterne og siden de store sejlskibes tid i 1600-1800-tallet også for europæerne på deres jagt efter spæk som den tids olie og efter hvalbarder, som blev brugt til mange ting. Hvordan betydning har hvalfangst haft for inuitterne og for de forskellige hvalbestande bl.a. de store grønlandshvaler? Hvordan er situationen i dag efter det vigtige hvalfangstmoratorium i 1986? Biolog Uwe Lindholdt har arbejdet i Grønland og på forskningsskibet Galathea 3 på ekspedition i Nordatlanten været med til at undersøge pukkelhvalerne og vil fortælle om hvalernes biologi og evolution.
4.Grønlands fugle I Grønland er der 60 ynglende fuglearter og 20 regelmæssige trækgæster. Ca. halvdelen forlader Grønland om vinteren, idet de flyver til Amerika (snespurv, vandrefalk), Vesteuropa (gæs, vadefugle, ederfugle) eller Vestafrika (thorshane, stenpikker, regnspove, præstekrave) og sågar til Antarktis (havterne). Andre klarer den barske vinter (havørn, jagtfalk, sneugle, fjeldrype og hvidsisken) og alkefuglene, mågerne, mallemuk, ænder og lommer overvintrer i Nordatlanten. Der vil blive fortalt om fuglenes biologi og betydning for lokalbefolkningen. Der fortælles også om hvilken betydning Vadehavet har som spisekammer for mange af Grønlands trækfugle, når flyver langs den østatlantiske trækrute.
5.Grønlands landpattedyr Grønland er fattig på landpattedyr. Verdens største ø bebos regelmæssigt blot af 9 pattedyr, bortset fra indførte dyr som hunde og får. Forklaringen er, at indvandring til Grønland skal ske i det højarktiske miljø fra Canada i nordvest. Ikke desto mindre har disse dyr alle en spændende historie med, hvordan de er tilpasset det barske arktiske miljø og klima med flere måneders vintermørke og temperaturer ned til minus 40 C. Hvorfor uddøde det østgrønlandske rensdyr, og hvordan er det gået med at flytte moskusokser fra Nordøstgrønland til Vestgrønland? Hvorfor indførte man europæiske tamrener i Vestgrønland, og hvilke problemer har det medført? Der vil blive fortalt om dyrenes især de store landpattedyr rensdyrenes og moskusoksernes biologi og betydning for lokalbefolkningen, men også om halsbåndslemming, hermelin, snehare, polarræv og polarulv. Hvordan vil de kommende klimaændringer forventes at påvirke dyrelivet i Grønland?
6.Klimaændringer Klimaændringer er uden tvivl et af de største natur- og miljøproblemer vi har i dag. Forskere har i flere årtier meldt ud, at vi burde passe på global opvarmning og skære ned på udledningen af drivhusgasser, men det har været svært at trænge igennem, for usikkerhed om konsekvenserne af stigende temperaturer har ikke været så synlige. Indtil nu. For nu kan vi mærke den globale opvarmning og se dens virkninger som tørke, oversvømmelser og flere storme. Så nu snakker alle om klima, global opvarmning og CO2. Men hvor stort er problemet? Og kan vi gøre noget ved det? FN forudser bl.a., at verdenshavene stiger, dyrearter uddør, og at kraftige storme og monsunagtig nedbør hyppigere vil ramme bl.a. Danmark. Hvordan vil den globale opvarmning påvirke flora og fauna bl.a. i Danmark og i Arktis? Hvad kan vi som enkeltpersoner og samfund gøre for undgå uønskede klimaændringer? Uwe Lindholdt, som er biolog og kemiker og arbejder i Danmarks Naturfredningsforenings klimanetværk, vil prøve at give svar på disse spørgsmål.
7. Madagaskar – Afrikas mærkelige ø Et foredrag om historie – befolkning - og især naturen. Madagaskar, jordens fjerdestørste ø. Den blev adskilt fra Afrika og Indien for millioner af år siden. Den er befolket af mennesker af blandet afrikansk, indonesisk og arabisk herkomst. Den er hjem for fem procent af verdens plante- og dyrearter, hvoraf 80 procent er enestående for Madagaskar. Blandt de mest bemærkelsesværdige eksempler på biodiversitet er de mange halvaber(lemurer) og kamæleoner, tre endemiske fuglefamilier, baobabtræet, over 11.000 endemiske plantearter heraf 1000 orkideer, 155 pattedyr heraf 144 endemiske, 384 krybdyr heraf 367 endemiske og 230 paddearter heraf 229 endemiske. Madagaskars unikke dyre- og planteliv gør den til én stor naturpark med halvørken og savanne, frodige bjergområder, hvide sandstrande, jungle og regnskove – en naturrigdom, der ganske enkelt ikke findes magen til andre steder. På grund af øens voldsomme befolkningstilvækst, er det naturbeskyttende arbejde særdeles vigtigt. Biolog Uwe Lindholdt vil fortælle om Madagaskar og især om naturen fra en tur hertil i efteråret 2015.
8.Grønland fra koloni til selvstyre Hvorledes er inuitternes samfund i Grønland blevet ændret ved mødet med europæerne i form af hvalfangere og den danske kolonisation? Hvorfor har det været så svært at gøre Grønland til en ligestillet del af det danske rige? I dag er grønlandsk det officielle sprog, men skal dansk også fremover være det første fremmedsprog? Hvordan går det med de gamle erhverv som fangst og fiskeri og de nye med udvinding af vandkraft, olie, kul og mineraler, landbrug i Sydgrønland og udvikling af turismen? Hvilke fordele og ulemper giver den globale opvarmning i Grønland? I dag har Grønland selvstyre med en stor grad af selvforvaltning, men stadig med et stort økonomisk tilskud fra Danmark. Hvilke ønsker og muligheder har Grønland for at blive helt selvstændig engang i den nærmeste fremtid? Uwe Lindholdt, som er biolog, har boet og arbejdet i Grønland og været guide for turister i Grønland.
9.Nordboer, klimaændringer i Arktis og Grønlands natur Grønland, verdens største ø, har oplevet 3 inuit og en nordisk indvandring, og med den sidste blev Grønland herpå en del af det norske og senere dansk-norske rige. Hvorfor forsvandt Nordboerne? Var det klimaændringer, sygdomme, konflikter med inuitterne eller udvandrede de bare til sidst? Der vil blive fortalt om, hvordan Nordboerne levede og tilpassede sig forholdene i ca. 450 år i Grønland. Hvilke optegnelser findes der om Nordboerne, og hvilke arkæologiske fund har man gjort, og hvad fortæller de om deres tilværelse og forsvinden? Der fortælles desuden om tidligere og nuværende klimaændringer i Grønland og hvordan det har påvirket og i dag påvirker mennesker og dyr og planter. Hvem bliver taber og vinder ved et varmere klima i Grønland? Naturen i Grønland er arktisk, hvilket betyder skovløst og under 10 grader i gennemsnit i juli måned. Der fortælles om, hvordan de grønlandske dyr og planter har tilpasset sig til det barske arktiske miljø, men også hvordan de er sårbare over for menneskelige påvirkninger bl.a. i form af jagt, forurening og klimaændringer. Den korte men intense sommer præges af mange smukke blomster tilpasset det arktiske klima. Isbjørnen er det største rovdyr og er om noget dyr indbegrebet af det vilde dyreliv. Den hvide isbjørn pryder Grønlands rigsvåben som symbolet for et vidtstrakt land, der også rummer andre særprægede dyr som moskusoksen, narhvalen, hvalrossen og spændende fugle.
10.Nordboerne, hvalfangertiden og Hans Egedes ankomst og virke i Grønland Grønland, verdens største ø, har oplevet 3 inuit og en nordisk indvandring, og med den sidste blev Grønland herpå en del af det norske og senere dansk-norske rige. Hvorfor forsvandt Nordboerne? Var det klimaændringer, sygdomme, konflikter med inuitterne eller udvandrede de bare til sidst? Der vil blive fortalt om, hvordan Nordboerne levede og tilpassede sig forholdene i ca. 450 år i Grønland. Hvilke optegnelser findes der om Nordboerne, og hvilke arkæologiske fund har man gjort, og hvad fortæller de om deres tilværelse og forsvinden? Fra Nordboernes forsvinden var inuitterne alene i Grønland, men deres kultur blev på flere områder påvirket af de europæiske hvalfangere, som de handlede og festede med, således at hver anden grønlænder i dag har en europæisk far. Endvidere er den grønlandske polkamusik og nationaldragt et produkt af mødet med hvalfangerne, og inuitterne fik kaffe, tobak, sukker, synåle, knive og skydevåben. Grønlandshvalerne leverede dengang enorme mængder hvaltran, som gjorde Grønland til et olieland. Hans Egede var en dansk-norsk præst, også kaldet Grønlands apostel, på grund af hans virke som præst og missionær i Grønland. I 1721 bad han Frederik den 4. af Danmark og Norge om lov til at rejse til Grønland og påbegynde missionsarbejde her, idet han antog, at nordboerne stadig var katolikker. Hans Egede søgte efter vikingerne i Grønland, men fandt dem ikke. I stedet traf han inuiterne og begyndte at missionere blandt dem. Da han i 1736 forlod Grønland, fortsatte hans sønner hans arbejde 11.Focus på ulve i Danmark Hvad er ulven for et dyr? Hvordan er ulvens levevis og fødegrundlag? Der fortælles om ulvens udbredelse i Europa, og hvordan ulven forvaltes i forskellige lande. Hvilke myter, sagn, fortællinger, symboler og forfølgelse knytter sig til ulve? Hvorfor vækker ulven så voldsomme følelser i os? Er der plads til ulve i Danmark? Er der plads til vild natur? Hvor kommer de danske ulve fra? Hvilke erfaringer har man med ulve i Danmark siden indvandringen i 2012? Hvor farlig er ulve for mennesker og husdyr? Hvad kan man gøre for at beskytte vores husdyr mod ulve og andre rovdyr? Hvad skal man gøre hvis møder en ulv? Er ulven kommet for at blive? Hvilken rolle spiller ulve og andre rovdyr i naturens økologi? Det er ikke et foredrag for eller imod ulve, men om ulve. Foredragsholderen er ikke ulveforsker, men forsøger at formidle den viden, der er om ulve, og de holdninger der er i befolkningen.
12.Turisme i Grønland Hundeslædeture, midnatssol, nordlys, hvalsafari, vikingeruiner og gletsjere der kælver. Det er bare nogle få af de oplevelser som turister rejser til Grønland efter. Hvert år kommer omkring 80.000 turister til Grønland – enten med fly eller med krydstogtskibe. Turisme er et af de erhverv som den grønlandske regering satser rigtig meget på i fremtiden. Der er mange turister der drømmer om at besøge Grønland. Den anerkendte rejseguide Lonely Planet satte for eksempel i 2015 Grønland på en liste over de 10 steder i verden, som man bør besøge. Der er dog mange udfordringer for turisme i Grønland. Det er dyrt at rejse rundt – både med fly og skib. Desuden er vejret i Grønland ret ustabilt, og det betyder tit forsinkelser og aflysninger. Grønlands natur er en verden for sig. Isbjerge og indlandsis er nok det mest kendte – og med rette. De kolossale isbjerge i blåt og hvidt og i fantastiske former flyder rundt i havet. Indlandsisen der er en kappe af kilometer tyk is, virker stivnet og fastlåst. Grønland er kendt for sin storslåede natur hvor der i havet lever masser af fisk, sæler, hvaler og skaldyr. På land lever de store pattedyr som isbjørn, rensdyr og moskusokse, ulve, polarræve, polarhare og over. Grønland vrimler med fugle med over 60 arter af ynglefugle. Under den korte sommer kan man se et væld af farver fra forskellige planter, der blomstrer. Der findes over 500 plantearter i Grønland, heraf fem slags orkideer. Der gror endda små træer ved de inderste fjorde i Sydgrønland. Nord for polarcirklen kan man opleve midnatssolen og nætter der aldrig bliver mørke, og om vinteren kan man opleve, at det er nat hele døgnet rundt med fantastik nordlys. Grønland har et arktisk klima med temperaturer der i gennemsnit ikke sniger sig over 10 °C i den varmeste sommermåned. I den sydlige del af landet og i de inderste dele af lange fjorde kan der dog være over 20 °C i juni, juli og august. Overalt skifter vejret hurtigt, og det kan variere fra sted til sted. Uwe Lindholdt har boet og arbejdet og mange gange været guide for turister i Grønland.
13.Island – Vulkaner, gletsjer, historie, fauna og flora Island er et land med vulkaner, en spændende historie og med en særegen fauna og flora. Island er med sine magiske urlandskaber en af de mest fascinerende rejsemål på vores planet. Vulkaner, gletsjere, kratere, stenørkener, fjorde, nordlys, gejsere og brølende vandfald - siden landet blev bosat for mere end 1100 år siden, har den storslåede, undertiden truende natur skabt fantasi hos islændinge. I dag er Island et rigt moderne land, men stadig med kulturelle rødder, der går tilbage til fortiden i det nordlige Atlanterhav. Både faunaen og floraen på Island er ikke særlig rig på arter. En af grundene til dette er naturligvis på den ene side de klimatiske forhold, som kun nogle få levende ting er tilpasset. På den anden side har Island været ekstremt isoleret midt i et stort hav siden dets dannelse for omkring 20 millioner år siden. Endelig skal det også tages i betragtning, at øen i nyere geologisk historie regelmæssigt næsten er blevet fuldstændig dækket af kraftige islag, der gentagne gange tvang livet til at trække sig tilbage. Kun polarræven er hjemmehørende i pattedyr. Alle andre som islandske heste, rensdyr, får, geder, køer og mus er blevet introduceret af mennesker siden vikingetiden. En isbjørn kommer til Island hvert 10. år, men der ikke noget at spise kun mennesker, får og heste, hvorfor de bliver skudt. Men Island har et spændende fugleliv, mange smukke blomster og mange dyrearter i havet omkring Island.
14. Svalbard – Historie – Fauna – Flora Svalbard er kronen på det arktiske Norge. Øgruppen ligger halvvejs mellem det norske fastland og Nordpolen, så man kunne forvente, at der uudholdeligt koldt. Men takket være Golfstrømmen, kan Spitsbergen og de andre øer i øgruppen prale af et overraskende mildt klima med markante årstider. Svalbard er en øgruppe i Nordishavet på ca. 62.050 km². Svalbard har arktisk klima med et stærkt præg af kystklima. Der er midnatssol fra 20. april til 22. august og mørketid fra 27. oktober til 15. februar. Gletsjerne på Svalbard dækker 60 % af øerne. I 1596 opdagede den frisisk-nederlandske Willem Barents øerne og herefter blev Svalbard målet for en intens jagt på hvaler og hvalrosser fra især Holland, men også fra England, Tyskland, F rankrig, baskerne og Danmark-Norge. I dag kommer turisterne for at opleve Svalbard spændende natur bestående af isdækkede fjorde, gletsjere, himmelstræbende fjelde og et unikt dyreliv – herunder isbjørne, polarræve og den særlige svalbardren. Ganske enkelt et perfekt sted at jage nordlys, med en bred vifte af forskellige aktiviteter. På Svalbard yngler 30 fuglearter og der er 164 blomsterarter og i havet er der pga. Golfstrømmen masser af fisk, sæler og hvaler. Foredragsholderen har i somrene 2016 og 2019 været på ekspedition på Svalbard. 15. Det moderne Grønland Foredraget omhandler Grønlands nyere historie fra 2. verdenskrig og til i dag. Om et folk, der er gået fra fangerkultur til moderne nation på få årtier, og et land, der er gået fra at have status som dansk koloni over hjemmestyre til selvstyre. Der fortælles om grønlændernes svære vej til selvstyre og om de store udfordringer, landet står over for i fremtiden. Forholdet mellem Grønland og Danmark er desværre præget af konflikter, men der er også mange bånd som knytter de to lande tæt sammen – i en tid, hvor andre kolonier har fjernet sig fra deres gamle hjemlande. Der er dog mange åbne spørgsmål omkring en mulig selvstændighed, økonomien, fangst og fiskeri, minedrift, klimaændringer og turisme, som vil blive belyst.
16. Bjergsalamanderen, Snæblen og Hasselmusen – 3 fredede sønderjyske arter
Der fortælles om arternes biologi og udbredelse. Hvilke krav stiller de til deres miljø, og hvorfor er de truede. Hvad gøres der for at forbedre deres levesteder, og hvordan ser fremtiden ud for disse arter?
17. Klimaændringer i Arktis Temperaturstigningerne i Arktis er mere end dobbelt så store som andre steder på kloden. Indlandsis og havis smelter stadig hurtigere og permafrosten forsvinder. Det medfører havstigninger, ændringer i globale havstrømme, men også at dyre- og plantelivet ændres i Arktis. En række dyr som isbjørn, moskusokser og lemminger bliver stærkt påvirket, men også dyr i havet som sæler, fisk og rejer. Omvendt giver højere temperaturer også bedre muligheder for landbrug i Sydgrønland med grøntsager og fåreavl og med mindre sne og is skabes der bedre forhold for minedrift. Bliver Nordvestpassagen åben vil Grønland få en stærk trafik af handelsskibe, som skal serviceres.
18.Temadag om Grønlands natur På temadagen vil der blive vist, hvordan de grønlandske dyr og planter har tilpasset sig til det barske arktiske miljø, men også hvordan de er sårbare over for menneskelige påvirkninger bl.a. i form af jagt, forurening og klimaændringer. Og forandringerne er desværre voldsommere end nogensinde. Indlandsisen smelter og trækker sig tilbage med uhørt hast. Grønland er også grønne fjelde med en pragt af vilde blomster, lange fjorde, stejle klipper, bjerge, varme kilder og en himmel, uendelig høj og en luft så skærende ren. Under den korte og intense arktiske sommer prydes fjeldlandskaberne af et væld af farver fra blomster, urter, mos og lyng. Fem slags orkideer blomstrer i Grønland. Grønland er bare grønnere end mange tror. Grønland rummer en stor rigdom af spændende dyrearter, der alle har tilpasset sig det arktiske klima både til lands og til vands. I Grønland er der således 9 landpattedyr, 60 ynglende fuglearter, 15 hvalarter, 7 sælarter og ca. 500 blomstrende plantearter. Hvordan disse arter er indvandret efter sidste istid og har tilpasset sig det arktiske klima vil der blive fortalt om. NB: Desuden har jeg også foredrag om Grønlands flora, Grønlands sæler og om traner.