:Vildsvinet er et ca. 150 cm langt og kraftigt bygget dyr med trekanten hoved. Ornen (hannen) har kraftige hugtænder, der kan blive op til 20 cm lange og er velegnede til forsvar. Farven hos de voksne er i mørkebrune og sorte nuancer, mens grisene er gullige med vandrette gulbrune striber.
Ser man kun vildsvinets spor, vil man kunne se, at bi-klovene, modsat de fleste andre dyr med klove, oftest sætter tydelige mærker bagtil (se www.fugleognatur.dk/gallery...
:Arten kan variere i størrelse og farve. Kroppen han have en længde på 100-180 cm og vægten kan ligge på 60-200 kg. Farven kan være lysebrun og grålig til mørkebrun og næsten sort.
Forveksling
:Vildsvinet kan ikke forveksles med andre dyr i den danske natur.
Udbredelse
:Vildsvinet er naturligt hjemmehørende i løvskove i Europa, Asien og Nordafrika.
I Danmark blev vildsvinet udryddet i starten af 1800-tallet, men er nu genindvandret fra Tyskland og findes fåtalligt og spredt i Jylland. Desuden har der siden 1926 levet en isoleret bestand på ca. 150 vildsvin i Tofte Skov, som er indhegnet med 27 km hegn.
Selv om vildsvin er en dansk hjemmehørende art, er den uønsket i Danmark af både landbruget og myndighederne. Af frygt for at vildsvin skal smitte tamsvin med svinepest, har de danske svineproducenter i en årrække givet tyske jægere skydepræmier for vildsvin der nedlægges syd for den dansk-tyske grænse. Samtidig regnes vildsvin af Miljøstyrelsen som skadevoldende vildt og arten skydes (reguleres) derfor hele året. Modsat normal jagtetik må vildsvin skydes døgnet rundt, også om natten, og der må til jagt på vildsvin anvendes kunstigt lys. Samtidig må vildsvin skydes på foderpladser og fra kunstigt skjul.
I 2018 er svinepesten kommet nærmere Danmarks grænse. Derfor er det i folketinget besluttet, at opføre et vindsvinehegn til 80 mio. kr. langs hele den dansk-tyske grænse, hvilket ifølge de officielle forklaringer skal hindre vildsvin og dermed svinepesten i at sprede sig til Danmark.
Hvornår ses den?
:Vildsvinet kan se hele året
Tidsmæssig fordeling
af Vildsvin baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Vildsvin lever i flokke med søer, grise og ungdyr, mens gamle orner strejfer alene rundt uden for parringstiden. Grisene fødes i april-maj og normalt er der 5-7 unger i et kuld.
De finder føde ved at rode i jorden efter primært rødder og anden planteføde. De tager dog også orme, larver og andre dyr og kan således endda tage mus, fugleunger og æg. De bruger trynen til at grave med og kan på marker således forvolde store markskader, mens de i naturområder skaber dynamik og levesteder for andre arter.
Vildsvin er gode svømmere og kan uden problemer svømme over større søer og fjorde.
Levested
:Vildsvin foretrækker at leve i et varieret landskab med løvskov eller blandingsskov med adgang til dyrkede arealer.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
