Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann
  • Fotograf: Kasper Bertelsen
    Foto: Kasper Bertelsen
  • Fotograf: Kasper Bertelsen
    Foto: Kasper Bertelsen

Atlas

: Scirtes hemisphaericus overvåges i Atlasprojektet Danmarks Biller

Kendetegn

: Længde: 3-3,5 mm. Kroppen er sort eller sortbun. Benene er brunlige, rødbrune eller gulbrune og følehornene er sorte med gullig rod.

Kroppen er bred og noget oval i formen. Oversiden er dækket af tynd og nedliggende behåring, som er grågul. Baglårene er fortykkede. Pronotum er ca. 3 gange bredere end langt. Dækvingerne er ret blanke, punkturen er fin og ret spredt. Bagskinnebenene har en lang endespore, som hos hannen er lidt længere end 1. bagfodsled, hos hunnen så ca. så lang som 1. led.

Arten er i stand til at springe, ligesom blandt andet Bladbiller af underfamilien Alticinae (også kaldt jordlopper).

Scirtes hemisphaericus
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Karsten Thomsen

Forveksling

: En ret karakteristisk bille, som kun bør kunne forveksles med slægtens andet medlem, Scirtes orbicularis. S. orbicularis adskilles let ved normalt at være lysere brun og ved at have mere matte dækvinger, som følge af tættere punktur samt væsentligt tydeligere behåring, der er længere og tættere.

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle landsdele og er almindelig.
Scirtes hemisphaericus - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Juni-august

Tidsmæssig fordeling

af Scirtes hemisphaericus baseret på Naturbasens observationer:
Scirtes hemisphaericus - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Scirtes hemisphaericus - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er tilknyttet fugtige lokaliteter. Larven lever i vand. Det voksne dyr træffes ofte på vegetationen i bredzonen af vandhuller, og er hurtig til at springe væk, hvis det forstyrres.

Levested

: Moser, sumpskove og vandhuller.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Victor Hansen, 1938: Danmarks Fauna 44 - Biller X. Blødvinger, klannere m.m.

De senest indberettede arter i Naturbasen: