:Lækatten er vort næstmindste rovdyr. Den har en lang krop og pelsen er grå- rødbrun foroven og hvid på undersiden, i reglen med et gulligt skær. Grænsen mellem overside og underside er skarp og forløber som en svagt bølget linie langs kroppen. Korte ben hvor fødderne kan være helt hvide. Halen er omkring 10 cm lang med sort spids. Kroppens længde ca. 25 cm hos hannerne og ca. 20 cm hos hunnerne. Hannerne vejer ca. 225 g og hunnerne ca. 150 g. Som eneste danske pattedyr bliver lækatten hvid om vinteren, bortset fra den karakteristiske sorte halespids. Klatrer godt og kan svømme.
:Kan forveksles med Brud, som dog er mindre og mangler den sorte halespids.
Udbredelse
:Findes næsten overalt her i landet, også på mange større og mindre øer, dog ikke Bornholm, Læsø, Anholt og Samsø. Er udsat på en række mindre øer, med henblik på at bekæmpe mosegrise og kaniner. Er vidt udbredt i Europa, Asien og Nordamerika. Findes i Grønland men ikke på Island. Er indført til New Zealand med henblik på at bekæmpe kaniner, rotter og mus.
Hvornår ses den?
:Lækatten er aktiv både dag og nat, jager dog fortrinsvis om natten. Kan ses hele året.
:Hannerne og hunnerne lever i seperate territorier, som de forsvarer imod individer af samme køn. Hannernes territorier er ca. 4-5 gange så store som hunnernes. Sidst i april først i maj føder hunnerne 5-12 uger. Opfostring af ungerne klares uden hjælp fra hannerne. Ungerne vokser hurtigt og er i stand til at jage samen med moderen, når de er 8 uger gamle. Lækatten lever fortrinsvis af smågnavere, især markmus og mosegrise. Derudover kan lækatten lejlighedsvis tage harekillinger og en del fugle og deres æg. Lækattens mod og dristighed står i omvendt forhold til dens størelse, fasaner og harer skal ikke føle sig for sikre for det lille rovdyr.
Levested
:Åbent land, skov og i haver nær meneskeboliger.
Bygger rede i et gammelt stendige, hule træer og brændestabler. En samling gamle murbrokker eller et forladt mulvarpebo er heller ikke at foragte.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
