:Vingefang 16-22 mm. Arten kan mere eller mindre kontrastrig, idet der kan være mere eller mindre grålig iblanding i de hvide områder på vingen. Sjældent er hele mellemfeltet gråt. Eksemplarer med udbredt mørk bestøvning findes også. Tegningen kan være tydelig eller mere ulden. Arten kan i reglen kendes fra de andre arter ved det kontrastrige udseende, det mørke sømfelt, de hvide linjer og de lyse bagvinger med en ret bred, mørk søm.
:E. sudentics har ikke olivenfarvet nyremærke, og hos E. delunella og E. laetella er grundfarven oftest hvidere, sømbåndet afbrudt og vingeformen anderledes. Ingen af de tre nævnte arter har det brede, mørke bånd på bagvingerne, som pyralella har.
Udbredelse
:Almindelig overalt i Danmark.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er slut maj til start august. Flest ses i juni.
Tidsmæssig fordeling
af Scoparia pyralella baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Larven lever marts-april på rødderne af Brandbæger (Senecio) og andre planter, eller i rådne plantedele.
Det voksne dyr kan om dagen jages op fra græs eller sten som det hviler på. Flyver aktivt i skumringen og kommer til lys.
Levested
:Arten foretrækker åbent land, mest med tør bund; Langs kyster, på skrænter og overdrev, i klitter og lyse skove.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
