:Vingefanget er 25-35 mm for hanner og 30-44 mm for de lidt større hunner. Hoved, forkrop (thorax), bagkrop (abdomen) og vinger er hvide. Hannen har ofte mørkegrå til sorte pletter i nederste hjørne af forvingen. Vingeundersiden er hos hunnen snehvide, mens hannen ofte har mørkegrå skygger. Bagkroppen ender i en gylden-gul haledusk (også kendt som anal-uld), hvorfra artens navn kommer. Antennerne er stærkt kamtandede hos hanner og svagt kamtandede hos hunner.
Larven har en sort grundfarve med gråsorte hår og sort glinsende hoved. På oversiden (dorsalsiden) ses en dobbelt rød længdegående stribe. Desuden har den en rød og en hvid længdegående stribe på hver side. På segment 4-5 og 11 sidder en sort pukkel.
:Hos hannerne kan antal og placering af de mørke pletter på forvingerne varierer.
Forveksling
:Kan forveksles med den nært beslægtede brunhale (Euproctis chrysorrhoea), men gulhale er smallere og har mere runde vinger. Ellers kendes den især på sin gule haledusk – der bøjes opad ved forstyrrelse – som ellers er brun på brunhale.
Den kan også forveksles med arten atlaskspinder (Leucoma salicis), men denne har snehvide vinger uden nogle gullige pletter, og hale er fuldkommen hvid med sorte led. Atlaskspinder kan godt have nogle svagt gullige årer.
Udbredelse
:Den har et stort udbredelsesområde, som består af hele Europa til Ural, øst over Palæarktis til Sibirien og sydpå til Indien og Sri Lanka. I Danmark findes den på øerne og i det sydlige og østlige Jylland også ude ved kysterne.
Hvornår ses den?
:Flyver fra slut juni-august. Larven kan findes om efterår og forår.
:Gulhale er nataktiv, og 1. generation ses i de tidlige nattetimer i juli til august. En mindre 2. generation kan træffes i midt oktober. Især hannerne lokkes nemt til lys ved brug af en kviksølvspære eller en god pandelampe. Om dagen kan gulhale træffes hvilende i vegetationen.
Larverne lever først sammen og senere alene på værtsplanten. Den unge larve overvintrer i sortbrune kokoner under løs bark eller i visne blade og vågner, når værtplantens knopper springer ud. Gulhale er polyphag og lever derfor på mange forskellige planter. Iblandt de vigtigste i Norden kan nævnes slåen, hæg, æble, hassel og flere arter fra rosenfamilien. Her lever larverne først af blomster- og bladknopper og senere af de fuldt udviklede blade.
I slut maj til start juni er larverne fuldt udvokset og forpupper sig. Larven smider sin behåring inde i puppen, som klækker efter 12-21 dage. De voksne gulhalehunner vil under klækningen gnide deres bagkrop på siderne af puppen og opsamle larvehårene. Disse hår bruges sammen med den gule anal-uld til at dække æggene, der lægges på værtsplanten efter parring. Hårene fungere dermed som beskyttelse for både æg og larver og kan give kraftig eksem ved berøring. I 1972 var gulhale årsag til en epidemi af voldsom eksem i Shanghai, hvor omkring 500.000 mennesker blev ramt, grundet en stor bestandforøgelse af arten.
Levested
:Den findes i lyse løvskove, buskadser, løvskovbryn og ældre parker. Den kan også forekomme i buskrige moser – og i Vestjylland kan den findes i den grå klit.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
