:Vingefanget er på 33-42 mm. Begge vingeoversider er mørkebrune med svagttegnede mørke mønstre. Forvingeoversiden er udstyret med en stor øjeplet nær vingespidsen, mens der langs bagvingesømmets overside løber 2-5 øjepletter, hvor kun de inderste er tydelige og markante (hvis der er flere end 2).
Forvingeundersiden er lysegrå med mørke mønstre, et stort udtværet orange område, og (som på oversiden) en stor øjeplet ved vingespidsen. Bagvingeundersiden er gråmeleret, med takkede mørke mønstre og adskillige øjepletter langs vingesømmet.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Bjerg-vejrandøje er meget let at forveksle med søsterarten skov-vejrandøje. Denne er dog noget større og begynder først at flyve når bjerg-vejrandøje er i slutningen af sin flyvetid. Dertil mangler skov-vejrandøje bjerg-vejrandøjes mørke tværlinjer gennem forvingeoversiden midtceller og bagvingeoversidens mellemfelter.
Udbredelse
:I Danmark er bjerg-vejrandøje kun fundet to gange. Den første er fanget ved Farum d. 27. maj 1912 af S. Hornung. Eksemplaret blev først opdaget 50 år senere, da det blev overdraget til en anden sommerfuglesamlers samling. Det var tidligere blevet regnet som en skov-vejrandøje, grundet den store lighed med denne. Det andet danske eksemplar blev fanget af Klaus Poulsen i Egebæksvang (ved Helsingør) d. 16. maj 1959.
De danske eksemplarer er med meget stor sandsynlighed begge tilflyvere fra Sverige, hvor bjerg-vejrandøje mange steder er en almindelig art. Det lader ikke til at arten nogensinde har levet på Bornholm, der ellers virker som et ideelt levested.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra ca. 2. uge af maj, til slutningen af juni. Antallet af individer topper i slutningen af maj. Larven kan findes fra juni-august.
Tidsmæssig fordeling
af Bjerg-Vejrandøje baseret på Naturbasens observationer:
:Bjerg-vejrandøje er en kraftfuld og god flyver, som er svær at komme tæt på. Den holder meget af at sole sig på sten o.lign., og selvom den ikke er en udpræget blomsterbesøger, søger den alligevel gerne til lave blomsterplanter.
Larven lever i Skandinavien primært på hundegræs. Den er nataktiv, og er med sin grønne farve godt camoufleret på græsbladene om dagen. Puppen ophænges i august i vegetationen eller på klipper/sten. Her overvintrer den, og klækker så det følgende år.
Levested
:Bjerg-vejrandøje holder til på stenede og/eller klippefyldte åbne områder, ofte i nær tilknytning til skov.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
