:Vingefanget er på 59-71 mm. Vingeformen er meget kantet, med spidser og fordybninger. Grundfarven på vingeoversiden er rav-orange. På hele vingeoversiden er der spredte gule eller brune områder, på forvingen desuden flere store, sorte pletter. Vingesømmen på både for- og bagvinger er brun. På forvingernes spids (og ved bagvingernes kant) er der en stor hvid plet, som ofte ligner et "L". Begge vingeundersider er gråbrune, i flere forskellige nuancer.
Nyeste foto. Billederne af Det Hvide L har endnu ikke fået karakterer for identifikation. Giv karakter og vær med til at vælge det bedste ID-foto, som så vises her. Foto: Magnus Vest Hebsgaard
Variation
:Varierer i størrelse, den hvide plet på undersiden er ikke altid i en 'L-form', og så kan farven hos nogle individer, være mere kontrastrig end hos andre.
Forveksling
:Det hvide l kan forveksles med det hvide c, men denne er noget mindre og mangler den karakteristiske hvide plet ved forvingeoversidens spids.
Udbredelse
:Det hvide l er i Danmark kun fundet i i alt fire eksemplarer, alle fra 1901. Tre af eksemplarerne stammer fra Sønderby ved Ebberup på Vestfyn, hvor de blev fanget af skolelæreren P. Jørgensen af to omgange. Den første blev fanget på et vindue i slutningen af juli. Hoffmeyer & Knudsen skriver i 1938 at d. 28. juli skulle være den præcise dato for fundet, hvilket dog står i strid mod Langer (1958) og Stoltze (1996), hvor datoen er d. 29. juli. Eksemplaret er dog forsvundet siden 1990'erne, så den fuldstændig præcise dato er måske ikke længere mulig at fastsætte. Man kan selvfølgelig også diskutere nødvendigheden af dette.
I høstperioden i efteråret 1901 fangede P. Jørgensen yderligere to slidte eksemplarer i Sønderby, disse er dog uden dato.
I 1901 fangedes yderligere endnu et dansk eksemplar, fundstedet var dog ikke Fyn, men en have ved strandvejen nord for København. En præcis lokalitet er ikke opgivet (hvilket også gør sig gældende med datoen). Finderen er V. Thomsen (Hoffmeyer & Knudsen angiver dog finderen som K. Wulff). Denne færdedes rigtig meget i Jægersborg Hegn (og boede selv i Søllerød), så man kunne forestille sig at det er i dette område, at fundet er gjort.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er fra august-juni. Larven kan ses fra maj-august.
Tidsmæssig fordeling
af Det Hvide L baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Det hvide l holder typisk til i skove, hvor den er godt camoufleret på træstammer og i vissent løv, med sin gråbrune underside. Den overvintrer som voksen sommerfugl i f.eks. hule træer eller under løs bark, hvorfra den kommer frem i det tidlige forår.
Larverne findes oftest på elm eller pil, men kan også leve på bævreasp. De er selskabelige, og lever i store fællesspind.
Levested
:Det hvide l flyver på skovenge og langs skovbryn med en tilstrækkelig god repræsentation af larvens foderplanter.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.