:Hannen er smørgul med en sort forvingespids der indeholder enkelte slørede gule pletter, en sort plet midt på forvingerne og, på bagvingerne, en orange plet. Begge vingepar har, på vingeundersidernes søm, en række pletter. På forvingeundersiden optræder den samme sorte plet som på oversiden, på bagvingeundersiden den samme plet, som kan skimtes tydeligt på oversiden, men her er der to lyse pletter, omgivet af en rød ring. Hunnen er hvid, ellers er der ingen synderlig forskel på dén og hannen.
Variation
:Tilføj tekst her...
Forveksling
:Arten er næsten umulig at skelne fra hyale, gul høsommerfugl, i naturen. Hannen af alfacariensis kan kendes fra hannen af hyale, på den mere "varme" grundfarve på vingeoversiderne. Desuden er den orange plet på bagvingeoversiden mere "lysende" på alfacariensis. Hunnen kan kendes fra den hvide form af hyale-hunnen, på, at de sorte plamager på bagvingeoversidens søm er sammenvokset til en enkelt sort kant. Fra hunnen af croceus, orange høsommerfugl, kan den let kendes ved, at croceus er mørkere, og desuden har en større orange bagvingeoversideplet.
Udbredelse
:Alfacariensis er en fåtallig træksommerfugl, der kun er fundet i Danmark enkelte gange.
Hvornår ses den?
:Sydpå flyver alfacariensis fra maj-juni, og igen fra juli-september. Larven kan findes fra juni-juli, og igen fra august-maj, da den overvintrer.
Tidsmæssig fordeling
af Sydlig Høsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Arten er fundet i Danmark, i tre eksemplarer. Muligvis er de fejletiketteringer. Alfacariensis er en træksommerfugl, der kommer til os, fra de sydligere egne af Europa.
Levested
:Som så mange andre høsommerfugle, er alfacariensis, i Danmark, sandsynligvis lettest at finde i lucernemarker, men af naturlige levesteder, er blomsterrige enge, overdrev og marker nok at foretrække.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
