:Vingefanget er på 50-65 mm.
Forvingespidserne er boomerang-formede sorte.
1. generation hannen er helt hvid (undtaget forvingespidserne) , og en enkelt mørk plet på bagvingens vingekant. Hunnen er lidt større end hannen, og har to ekstra mørke pletter på forvingerne.
2. generation hunnen er noget større end i 1. generation, hvilket også gør sig gældende med dens pletter. Hannen er også betydeligt større.
** Hurtig artsbestemmelse **
Stor kålsommerfugl har boomerangformede mørke vingespidser. Fra undersiden kan man ane, at hele forvingens spids og bagkant er mørkere end resten af vingen.
Fra oversiden: www.danske-natur.dk...lep140902a.jpg.
Fra undersiden: www.danske-natur.dk...lep1120a.jpg.
:Stor kålsommerfugl kan forveksles med de andre kålsommerfugle, sortåret hvidvinge og aurora-hun.
Stor kålsommerfugl kan forveksles med lille kålsommerfugl, men denne er ofte betydeligt mindre og har rektangulære/halvmåneformede, mørke vingespidser, mod stor kålsommerfugls boomerang-formede, mørke vingespidser.
Grønåret kålsommerfugl er også en forvekslings mulighed, men denne har typisk militærgrøn bestøvning omkring de 'altid tydelige' årer på undersiden – nogle gange kan det også ses på oversiden – samt mørke forvingespidser, som kører ned i ribber langs vingekanten. I første generation, fra marts til maj, har hannerne af grønåret kålsommerfugl, som de eneste kålsommerfugle i landet, ingen pletter på vingerne.
Sortåret hvidvinge har fuldstændig tegningsløse hvide vinger, med meget markante sorte vingeribber (vingeårer), hvilket stor kålsommerfugl ikke har.
Aurora-hunner ligner også lille kålsommerfugl, men de har afrundede og halvcirkel-formede, mørke vingespidser og en komma-formet plet langt ude på forvingen, tæt mod forvingens forkant.
Udbredelse
:Stor kålsommerfugl er en af de absolut mest almindelige danske dagsommerfuglearter, og kan således træffes i hele landet, selv på de mindste og mest isolerede øer.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden starter normalt sidst i april, hvor 1. generation flyver et par måneder frem. Senere overtager 2. generation, som holder ud til langt ind i oktober. Larven kan findes fra maj til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Stor Kålsommerfugl baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Stor kålsommerfugl er et kendt og almindeligt skadedyr på kål i haver og i landbrug. Sommerfuglen er udover sine ødelæggelser i køkkenhaven, kendt for sine massevandringer, hvor den undertiden kan foretage træk i flokke på mange millioner individer. I England har man oplevet, at hele byer er blevet dækket af døde sommerfugle, fra én enkelt kæmpesværm. En anden gang troede man at Den Engelske Kanal var frosset til, på trods af at det var midt om sommeren. Realiteten var dog, at et stort indtræk fra det fastlandet havde efterladt millioner af døde sommerfugle i vandet.
Larven lever i haver mest på kål. I naturen er foderplanterne forskellige arter sennepplanter.
Levested
:Stor kålsommerfugl sætter stort set ikke krav til sine levesteder, og kan derfor optræde næsten overalt.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
