:Vingefang: 28-36 mm. Den største danske bredpandeart. På nær nogle flødefarvede pletter nær forvingespidsen, er vingeoversiden mørk og ensartet, mens bagvingeundersiden består af en karakteristisk mosaik af "spejlpletter" på en gul baggrund.
:Pletterne på forvingernes overside kan variere en del i størrelse, placering og antal.
Forveksling
:Spejlbredpande kan ikke forveksles med nogen anden art der er fundet i Danmark
Udbredelse
:Spejlbredpande er i Danmark fundet ca. 20 gange før 2007, for det meste midt i det 20. århundrede. Fundene lå meget tæt på hinanden tilbage i 1940-50erne, en enkelt gang er der tilmed blevet fundet to eksemplarer sammen, og i et andet tilfælde er der fundet et eksemplar, som kun lige akkurat var kravlet ud af puppen, så derved må vi allerede på det tidspunkt have haft en eller flere egentlige ynglebestande. Disse er så senere forsvundet igen. De fleste fund blev gjort på Lolland, men der var også flere fund fra Mellemskoven og Horreby Lyng på Falster, samt et enkelt fund fra Gunderup Kohave på Sydsjælland i 1981.
Efter 24 år uden fund af spejlbredpande i Danmark, blev et enkelt individ fundet på Ålebæk Strand på Nordmøn i 2010. I 2011 blev en bestand opdaget i Teglskov på Østfalster, og i 2012 blev en stor bestand opdaget i Bøtø Plantage nogle kilometer sydpå nær Gedser. I 2014 er en lille bestand fundet ved Sakskøbing på Lolland, og med en målrettet indsats må man kunne finde arten i flere skove på Lolland-Falster-Møn. Senere er det kommet frem at spejlbredpande allerede blev fundet i Bøtø Plantage i 2007.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden starter typisk i slutningen af juni og topper så i anden uge af juli. De sidste slidte efternølere ses i op til en uge ind i august.
Larven lever overvintrende på græs fra august til maj.
Tidsmæssig fordeling
af Spejlbredpande baseret på Naturbasens observationer:
:Spejlbredpande flyver med en sær hoppende, svag flugt, hvor den - ved hvert vingestrøg - slår vingeparrene sammen. Den søger hyppigt til nektarkilder som (især) tidsler og kællingetand.
Larven lever på forskellige græsser. Den laver som så mange andre bredpandearter et rør, ved at spinde kanterne på et græsblad sammen. Larven er det overvintrende livsstadie.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
