af Kålhalvmøl baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Æg lægges 5-11 dage efter at hunnen er klækket. De lægges i bundter på 2-17 æg og klækker i løbet af 8-10 dage.
Larven findes oftest i august til september og lever på korsblomster. F.eks. Kål (Brassica), Kiddike (Raphanus), Peberrod (Armoracia), Sennep (Sinapis), Kokleare (Cochlearia), Vejsennep (Sisymbrium) og Løgkarse (Alliaria). Den sidder ofte i plantens centrum, hvor den spinder de unge blade sammen, eller på undersiden af rodbladene. Den tager kun føde til sig om natten.
Larver der klækker i juni, bliver fuldvoksne på 19-22 dage. Larver der klækker senere, overvintrer i en kokon og forpupper sig om foråret. Tidlige larver forpupper sig og klækker i løbet af sommeren. Larven danner små huller i bladene. Kokonen anbringes på jorden lige ved overfladen. Puppehvilen varer 20-24 dage. Arten kan overvintre både som larve og puppe.
Det voksne dyr skjuler sig i dagtimerne, men allerede i den tidlige skumring flyver den aktivt. Arten kommer til lys.
Levested
:Arten er bestemt ikke kræsen og holder til ved vejkanter, i lysninger i skove, på baneskråninger, i moser, på enge, ved huse osv.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.