:Vingefang 16-21 mm for hanner og 14-20 mm for hunner. Hannen er større og lysere end hunnen. Begge køn varierer imidlertid stærkt. Både små lyse eller mørke hanner og lidt større og lysere eller mørkere hunner forekommer. Farven kan variere fra grå til gulbrun og fra gulgrå til rødgrå. De lyse partier er lyst gule, men af varierende størrelse. På bagvingerne findes i almindelighed to bånd og en plet, men tegningerne kan være reduceret til kun ét bånd eller til en svag, lysere skygge. Arten er normalt ret kontrastrig, men der forekommer også individer, der virker ensfarvede. Det er oftest hanner. Hunnen varierer mest.
:despicata kan minde om P. aurata, P. ostrinalis og P. porphyralis, men grundfarvener, selv på stærkt tegnede eksemplarer, lysere mere brun. P. ostrinalis kan altid kendes på forvingeundersidens lyse linje, der følger vingespidsen rundt, mens den tilsvarende lyse linje hos despicata forsvinder mod spidsen. P despicata-hannen kan ligne hunnen af P. obsoletalis noget. Sidstnævnte har dog ingen linjer på bagvingerne, men i stedet en lys plet og iøvrigt en anden vingefacon.
Udbredelse
:Almindelig og ofte talrig i hele landet.
Hvornår ses den?
:Flyvetiden er midt april til start juni og 2. generation flyver start juli til midt august.
Tidsmæssig fordeling
af Pyrausta despicata baseret på Naturbasens observationer:
:Larven lever på Vejbred (Plantago), måske Evighedsblomst (Gnaphalium) og Salvie (Salvia). Larverne lever socialt i spundne rør nær bladbasis, lige over roden. Den hviler i spindet om dagen og æder om natten fra undersiden af bladet, dels fra randen, dels i bladkødet.
Forpupningen sker i en fast hvid, papiragtig kokon i spindet.
Levested
:Tørre steder, magre jorde med græs. Bakker, kystskrænter og græsmarker er at foretrække.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
