Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Knud Ellegaard
    Foto: Knud Ellegaard
  • Fotograf: Kirsten Damgaard
    Foto: Kirsten Damgaard
  • Fotograf: Peter Christensen
    Foto: Peter Christensen

 Figur

Svær at bestemme!

Kan let forveksles med Almindelig Bævretop, samt Afsmittende Topsvamp. Bestemmelse / bekræftelse bør derfor ske i forum ud fra gode fotos og angivelse af vært.

Kendetegn

: En mørk, brunsort, ret sejkødet og mere eller mindre topformet Bævresvamp. Oversiden er lodden-filtet og brunsort, undersiden er lidt lysere gråsort og fint og regelmæssigt tætvortet.

Næsten altid på Eg.

Ege-Bævretop
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Per Thomassen

Variation

: En sjælden gang på andre løvtræsværter.

Forveksling

: Almindelig Bævretop har glat, ikke-lodden overside og mindre tydelige og langt mere spredtstillede og uregelmæssigt placerede vorter på undersiden. Den er meget mere uregelmæssigt formet end Ege-Bævretop og har ofte hjernevindingeform.

Afsmittende Topsvamp www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse kan ligne, men kendes let på at være sværtende, når man rører ved den, hvad bævretoppene ikke er.

Udbredelse

: Almindelig-meget almindelig på egnede voksesteder i hele landet.
Ege-Bævretop - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Året rundt, men mest i vinterhalvåret.

Tidsmæssig fordeling

af Ege-Bævretop baseret på Naturbasens observationer:
Ege-Bævretop - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Ege-Bævretop - månedlig fordeling

Biologi

: Den vokser på døde egegrene og lever af at nedbryde disse.

Levested

: På døde egegrene af mindre størrelse, også i yngre skov.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1



De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

De senest indberettede arter i Naturbasen: