Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Magnus Vest Hebsgaard
    Foto: Magnus Vest Hebsgaard
  • Fotograf: Jørn Skeldahl
    Foto: Jørn Skeldahl

Atlas

: Enghvidvinge overvåges i Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle

Kendetegn

: Begge vingepar er meget smalle, og helt hvide, bortset fra en stor mørk plet ved forvingespidsen.
Enghvidvinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Jørn Skeldahl

Forveksling

: Forveksles med Skovhvidvinge, Leptidea sinapsis. Disse to arter kan kun adskilles ved genitalpræparation.

Udbredelse

: Arten har haft sine bedste populationer på Bornholm, hvor den var flere steder i Almindingen, steder som Ekkodalen, Paradisbakkerne, Svinemose m.fl hvor den holdt sig helt op i 70erne. De sidste steder var Bastemose og Ølene hvor Enghvidvinge sidst er set i hhv. 2004 og 2003. Hermed er arten er sandsynligvis uddød i Danmark.

Tidligere har den været udbredt i Østjylland og på Sjælland, samt i Almindingen på Bornholm, hvor de havde de stærkeste bestande.

Enghvidvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Der er to årlige danske generationer. Den første ligger i maj-juli den anden (og fåtallige) i juli-august. Larven kan findes i maj-juli og derefter i august-oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Enghvidvinge baseret på Naturbasens observationer:
Enghvidvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Enghvidvinge - månedlig fordeling

Biologi

: I Danmark var der to årlige generationer. Den første var 50 gange hyppigere end den anden. Flugten er rolig og hoppende, da sommerfuglen ikke er særlig "stærk" i vingemuskulaturen. Det er sjældent, sommerfuglen sætter sig, men når det sker, er det ofte for at søge føde på planter som Tusindfryd, Fladbælg, Kælligetand eller violer. Efter efterårsorkanen i 1967, fik arten en opblomstring i Danmark, idet stormen havde væltet store mængder træer i Almindingen på Bornholm, hvilket skabte mange og velegnede lysninger.

Larven lever på planter som Kællingetand og forskellige arter af vikke og fladbælg.

Levested

: Skovenge, skovveje og skovlysninger. Levestedene skal dog have lav vegetation, også helst være lettere fugtige.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Per Stadel Nielsen: Den lille Grå, 2000.

Klaus Hermansen: Dagsommerfugle i Danmark, 2010.

De senest indberettede arter i Naturbasen: