:Vingefang: 37-43 mm. Meget lille og spinkelt dyr. Vingerne, som er en smule aflange, er helt hvide, på nær forvingespidsen, som på oversiden har en stor, mørk plamage.
:Forveksles med sin meget nære slægtning skovhvidvinge, Leptidea sinapsis. Disse kan kun artsbestemmes sikkert fra hinanden, ved genitalpræparation.
Udbredelse
:Arten har haft sine bedste populationer på Bornholm, hvor den var flere steder i Almindingen, steder som Ekkodalen, Paradisbakkerne, Svinemose m.fl. hvor den holdt sig helt op i 70'erne. De sidste steder var Bastemose og Ølene hvor enghvidvinge sidst er set i hhv. 2004 og 2003. Hermed er arten er sandsynligvis uddød i Danmark.
Tidligere har den været udbredt i Østjylland og på Sjælland, samt i Almindingen på Bornholm, hvor de havde de stærkeste bestande.
Hvornår ses den?
:Der var/er to årlige danske generationer. Den første fra maj til juli, den anden (og fåtallige) fra juli til august. Larven kan findes fra maj til juli og derefter fra august til oktober.
Tidsmæssig fordeling
af Enghvidvinge baseret på Naturbasens observationer:
:I Danmark var der to årlige generationer. Den første var 50 gange hyppigere end den anden. Flugten er rolig og hoppende, da sommerfuglen ikke er særlig "stærk" i vingemuskulaturen. Det er sjældent, sommerfuglen sætter sig, men når det sker, er det ofte for at søge føde på planter som tusindfryd, fladbælg, kællingetand eller violer. Efter efterårsorkanen i 1967, fik arten en opblomstring i Danmark, idet stormen havde væltet store mængder træer i Almindingen på Bornholm, hvilket skabte mange og velegnede lysninger.
Larven lever på planter som kællingetand og forskellige arter af vikke og fladbælg.
Levested
:Skovenge, skovveje og skovlysninger. Levestedene skal dog have lav vegetation, også helst være lettere fugtige.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
