:Den vokser i ret løse tuer og stråene bliver indtil 70 cm. lange.
Løvbladene er kortere end stænglen og er 4-8 mm. lange og længdefoldede. Stængelbladene har bladskeder, der er rødprikkede på indersiden.
Blomsterstanden har i spidsen et indtil 5 cm. langt, smalt hanaks. Herunder sidder 3-6 indtil 6 cm. lange og 2-3 mm. tykke, tyndtblomstrede og næsten linjeformede hunaks.
Frugthylstrene er indtil 4mm. lange, grønne, glatte og fint ribbede. Næbbet er kort og afstumpet og ikke tydeligt afsat.
:Tyndakset Star ligner Skov-Star rigtigt meget, men kan ret let adskilles således:
Med blomst og frugt: Tyndakses Stars frugthylstre har kort næb, der næppe er kløvet i spidsen. - Skov-Star har frugthylstre med et tydeligt næb, der er markant 2-kløvet i spidsen.
Vegetativt: Tyndakses Star har spids skedehindetilhæftning, der er ca. 2 x så lang som bred. Skov-Star har spids til lidt but skedehindetilhæftning, der er ca. så lang som bred. - Tyndakset Star har bladskeder der er tæt rødprikkede på intersiden, hvad de ikke er hos Skov-STar.
Udbredelse
:Den er temmelig sjælden i Østlige Sønderjylland og Østjylland op til sydlige Mols. Desuden er der enkelte forekomster på Østfyn. Den findes ikke vildtvoksende i det øvrige Danmark. Dog angiver Atlas Flora Danica et enkelt fund fra sporarealet på Københavns Godsbanegård.
Hvornår ses den?
:Den blomstrer maj-juni, og er i reglen helt eller delvis vintergrøn.
Tidsmæssig fordeling
af Tyndakset Star baseret på Naturbasens observationer:
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.
