Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ingrid Jelbech
    Foto: Ingrid Jelbech
  • Fotograf: Tom Rasmusen
    Foto: Tom Rasmusen
  • Fotograf: Tom Rasmusen
    Foto: Tom Rasmusen

Kendetegn

: En mellemstor bladskærerbi. Hunnerne er 11-12 mm med en lys brun behåring på forkroppen. Bagkroppen er med brudte stribe af tiltrykte lyse hår på siderne af bagkropsleddene. Bagkroppen er i øvrigt meget lidt behåret. Pollenbørsten på bugen er orange-behåret, uden mørk spids. Set fra siden har hunnerne af M. centuncularis oprette hår på det sidste bagkropsled.

Hannerne har ikke modificerede forben (dette adskiller dem fra hanner af underslægten Xanthosarus, der ofte har hvide og brede forben). De er mere diffust lyst brunt behårede og mangler hunnernes røde pollenbørster. Hannerne er mere lyshårede under bugen.

Rosenbladskærerbi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Tom Rasmusen

Variation

: Der forekommer små individer hos begge køn. Behåringen på bugen kan afbleges hen over sommeren. Bemærk i øvrigt at pollen kan farve hårene på pollenbørsterne og det er den underliggende farve der anvendes til artsbestemmelse.

Forveksling

: Hunnerne kan forveksles med flere arter af bladskærerbier med orange pollenbørste. Hunnerne adskilles fra den meget almindelig Megachile willughbiella og den mere fåtallige M. maritima ved at være mindre. Hunnerne af de to arter er 12-15 mm. M. willughbiella har også sorte hår i spidsen af pollenbørsten på de yderste to bugled. M. centuncularis har helt orange pollenbørste. Arterne M. apicalis, M. circumcincta og M. nigriventris har alle lange hår på bagkroppens 1. til 4. led og ikke antydninger af bånd som hos M. centuncularis. De oprette hår på bagerste bagkropsled adskiller den fra hunnerne af alle de øvrige bladskærerbi-arter med orange pollenbørste, der alle har tiltrykte hår på sidste bagkropsled.

Hannerne kan ligne flere arter. Den almindelige M. willughbiella har hvide/gule modificerede forben og adskilles derfor nemt. M centuncularis hører til gruppen af bladskærerbier uden torn på forreste coxa. M. versicolor er nok mest oplagte forvekslingsmulighed. De to arter kan adskilles ved punkteringen på kanten af 4. bugled. Hos M. centuncularis er den mat, mens den er skinnede hos M. versicolor. Hannerne af M. versicolor har desuden røde fodled, hvor de hos M. centuncularis er mørkere.

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle distrikter og er udbredt i hele landet.
Rosenbladskærerbi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Flyver fra slutningen af maj og indtil september. Hannerne kommer tidligst frem.

Tidsmæssig fordeling

af Rosenbladskærerbi baseret på Naturbasens observationer:
Rosenbladskærerbi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Rosenbladskærerbi - månedlig fordeling

Biologi

: Arten er polylektisk og der anvendes mange forskellige blomster asom fødekilde. Kurvblomster er en meget hyppig pollenkilde. Reden laves i huller i træer eller i andet plantemateriale. Parasiteres af keglebierne Coelioxys inermis, C. elongata og C. mandibularis.

Levested

: Findes i mange forskellige habitater (Skovlysninger, skovkanter med mere). Kan også ses i parker og haver.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2004. Apidae 4. Anthidum, Chelostoma, Coelioxys, Dioxys, Heriades, Lithurgus, Megachile, Osmia & Stelis. Fauna Helvetica 9: 1-249, 249 illus., 117 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. & I. Calabuig, 2010. Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 3: Melittidae & Megachilidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 78 (2): 73-99.

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 2006. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band II: Megachilidae Melittidae. 2., erweiterte Auflage. Schlüssel der Arten der Familien Megachilidae und Melittidae. Apollo Books. 192 pp.

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: