Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kaj Wismar
    Foto: Kaj Wismar
  • Fotograf: Kaj Wismar
    Foto: Kaj Wismar
  • Fotograf: Kaj Wismar
    Foto: Kaj Wismar

Kendetegn

: Længde 15-16,5 cm. En elegant, slank, langhalet og langbenet fugl med gul underside og grågrøn overside. Flere racer forekommer i Europa og hanner kan om foråret racebestemmes. Han har blågråt hoved og nakke, hvid øjenbrynsstribe og strube. Hun har grågrønt hoved, gullig øjenbrynsstribe og hvid strube.

Hunnerne er mere beskedent farvede med gråbrunt hoved, og hos dem kan racerne ikke med sikkerhed adskilles i felten. I vinterdragt bliver farverne mere matte, næsten uden gult på undersiden, og både hanner, hunner og ungfugle ligner hinanden.

Fuglen flyver meget rundt i yngleområdet, og kalder ivrigt – sætter sig frit fremme på pæle og hegnstråde – eller flyver uroligt over hovedet på en hvis man kommer for tæt på reden.

Under trækket ses den ofte i en løst opbygget flok – måske gående på marken blandt kreaturer – i spredt formation på de dyrkede agre – visse steder ved aftenstid i enorme mængder på vej til overnatning i en bestemt rørskov, typisk et sted på trækruten – eller på direkte træk i store buer i typisk vipstjerteflugt og artsbestemt ved hjælp af kaldet.

Næb sort med lys basis på undernæb.

Stemme: Kaldet er blødt ”psit” eller lidt fyldigere, behageligt ”tsrlie”, eller et lyst klingende jernspurvelignende ”zi-si-si”. På Balkan og i dele af Ø.Europa (feldegg) hæsere og mere skingert ”zrrie”. En af vores mest anonyme sangere. Sang består af 2 (1 eller 3) hæse toner, den sidste tit mere betonet ”srrii-srrihht”, der ofte udføres fra toppen af en plante eller fra pigtråd.

Jizz: Ses ofte ved kvæg, der "sparker" fuglene op. Halen kortere end andre vipstjerters, flyver i flade buer.

Gul Vipstjert
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Steen Højmark-Jensen

Variation

: Der er hos Gul Vipstjert tale om en kompliceret geografisk variation, især hvad angår hannernes udseende; der er mindst 8 racer i Vesteuropa.

På trækket ses den skandinaviske race Nordlig Gul Vipstjert (M.f.thunbergi). Han har mørkt blågrå isse/nakke og sorte øredækfjer; mangler øjenbrynsstribe, har højst kort, hvid plet ved øjet.

I SØ.Europa findes Sorthovedet Gul Vipstjert (M.f.feldegg): sorthættet med varmt gul underside.

På De Britiske Øer yngler Gulhovedet Gul Vipstjert (M.f.flavissima). Han har gulgrønt hoved med gul øjenbrynsstribe og strube. Har ynglet i Danmark, men er i øvrigt sjælden gæst.

Forveksling

: Citronvipstjert, samt de nævnte racer og mellemformer mellem ovenfor nævnte variationer.

Udbredelse

: Almindelig ynglefugl i Danmark, men gået noget tilbage i de seneste årtier.

Yngler i samtlige lande i Europa (- Island og Irland), i Nordafrika, gennem Asien og i det vestlige Nordamerika.

Gul Vipstjert - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ankommer fra vinterkvarter i tropisk Vestafrika sidst i april/midt i maj. Fugle på vej længere nordover kan ses til midt i juni. Forlader atter landet midt i august/midt i september, de sidste trækgæster fra Fennoskandinavien først i oktober.

Tidsmæssig fordeling

af Gul Vipstjert baseret på Naturbasens observationer:
Gul Vipstjert - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gul Vipstjert - månedlig fordeling

Biologi

: Yngler første gang ét år gammel. Lever i par i territorier. Reden anbringes på jorden godt skjult i vegetationen. De (normalt) 5 æg lægges fra midt i maj og udruges hovedsagelig af hunnen, på 12-13 dage. Ungerne forlader reden 12-13 dage gamle, men er først fuldt flyvefærdige 4-5 dage senere. Lægger normalt kun ét kuld pr. år.

Lever næsten udelukkende af insekter, først og fremmest fluer og myg.

Levested

: Er knyttet til fugtige enge. Den findes i alle dele af landet, men i stærkt vekslende antal i relation til forekomsten af egnede levesteder. Fuglen mangler således lokalt i store områder og træffes almindeligst i marskområderne i Sønderjylland samt på de fugtige enge i Vestjylland og omkring Limfjorden.

Græsklædte fugtige områder som enge og strandenge er mindsket stærkt i antal i de seneste årtier. Dræning har sænket vandstanden, og drænede engområder er mange steder blevet tilsået med andre afgrøder end græs. Den gule vipstjert forsvinder da straks som ynglefugl. Indlandslokaliteterne er blevet opgivet i de seneste årtier på grund af opdyrkning og tilgroning. Således er antallet af yngleområder mindsket med over 30 % mellem 1970’erne og 1990’erne. (Kilde: Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002)

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Mullarney m.fl. ”Fugle i felten”, Gad 2000.

De senest indberettede arter i Naturbasen: