Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Vilhelm Dalgaard
    Foto: Vilhelm Dalgaard
  • Fotograf: Yvonne Engmann
    Foto: Yvonne Engmann

Kendetegn

: Frugtlegemerne er enårige og bliver op til 15 x 8 x 3 (-5) cm og har ret afrundet rand; de har ofte store resupinate (nedløbende) partier.

Hatoversiden er fint håret og med brune-rødbrune farver.

Den kan have en meget knortet og uregelmæssig fremtræden.

Porefladen er først hvidlig og mørkt anløbende ved berøring, senere bliver den mere eller mindre læderbrun. Der er 4-6 porer pr. mm.

På unge poreflader ses undertiden udskillelse af farvede dråber.

Unge frugtlegemer kan have en sødlig lugt, hvori kan indgå komponenter af banan og anis.

Arten vokser næsten altid på bøg.

Løv-Tjæreporesvamp
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Hanne Farnæs

Forveksling

: Gran-Tjæreporesvamp har tyndere frugtlegemer med zoneret hatoverside og vokser næsten altid på nåletræ, især Rød-Gran.

Ege-Spejlporesvamp udskiller også dråber fra unge poreflader, men vokser på eg og har langt mere hovformede frugtlegemer.

Udbredelse

: Den er sjælden på landsplan (truet-en-endangered på Rødlisten),men forekommer hist og her til temmelig almindeligt i gamle bøgeskove på Sjælland og Lolland. Den er måske under udbredelse.
Løv-Tjæreporesvamp - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Frugtlegemerne kan ses hele året, men er i reglen bedst udviklet i sensæsonen november-december og i milde vintre.

Tidsmæssig fordeling

af Løv-Tjæreporesvamp baseret på Naturbasens observationer:
Løv-Tjæreporesvamp - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Løv-Tjæreporesvamp - månedlig fordeling

Biologi

: En svamp med enårige frugtlegemer, der lever af at nedbryde dødt løvtræ, især bøg.

Den ædes ivrigt af hjortevildt, der gnasker den ned, hvor de kan komme til det.

Levested

: På gamle, døde bøgestammer i løvskove og parker, sjælden på eg og andet løvtræ.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Svampeatlas: svampe.databasen.org...15544

Danske Storsvampe Baisidiesvampe, J.H. Petersen og J. Vesterholt, Gyldendal 1990, ISBN: 87-01-09932-9.

De senest indberettede arter i Naturbasen: