:Mørkegrå, grønlig, gul eller orange næsten ægformet skal uden spir. Den sidste vinding i skallen er meget stor, og omgiver næsten hele skallen. Kan blive op til 1,5 cm lang, men er som regel mindre.
:Findes i to ret forskellige farveformer - den ene er mørkegrå eller grønlig, den anden er gul eller orange.
Forveksling
:Kan ikke forveksles med andre danske havsnegle.
Udbredelse
:Fra Nordsøen til den vestlige Østersø.
Hvornår ses den?
:Hvis vandet ikke er isdækket kan den i princippet ses hele året. Det er sjældent man finder den levende, men skaller er almindelige som opskyl på de danske kyster.
Tidsmæssig fordeling
af Butspiret Strandsnegl baseret på Naturbasens observationer:
i dag
Biologi
:Lever især på store alger, hvor den kravler rundt og rasper belægninger af med sin raspetunge (radula).
Levested
:Lever overvejende på store brunalger som blæretang og buletang. Den kan derfor findes fra omkring lavvandslinjen og nedefter så langt som disse alger vokser.
Definition: Arter, for hvilke Danmark på et eller andet tidspunkt i artens livscyklus rummer en så stor del af Jordens totale bestand, at vi har et særligt nationalt ansvar for artens beskyttelse. Kategorien kan deles i to underkategorier: ynglende arter (AY) og trækkende arter (AT). Denne inddeling er begrundet i, at Danmark har et stort antal vigtige rasteområder for adskillige trækkende fuglearter, og at Danmark derfor har et særligt ansvar for disse fuglearter i træktiden.
Kriterier: I Danmark regnes en art som national ansvarsart (A, AY eller AT) når det vurderes, at mindst 20 % af Jordens samlede bestand på et eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.
Den danske flora rummer en lang række arter knyttet til lysåbne, næringsfattige naturarealer, der er følsomme overfor negative ændringer af deres levesteder. Artsscoren er et mål for denne følsomhed
Følsomme arter kaldes stjernearter. De omfatter arter med en artsscore på 4, der er lidt følsomme, og arter med artsscore 5, der er følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Meget følsomme arter kaldes tostjernearter. Det er arter med en artscore på 6, der er meget følsomme, og arter med artsscore 7, der er ekstremt følsomme over for kulturpåvirkning i form af næringspåvirkning, afvanding, omlægning eller tilgroning.
Tostjernearterne findes fortrinsvis på uforstyrrede naturarealer og kan ses som en slags indikatorarter for truet natur. Arealer med mange meget følsomme plantearter vil typisk også kunne indeholde truede arter fra andre grupper af organismer.