Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Kirsten D. Nielsen
    Foto: Kirsten D. Nielsen
  • Fotograf: Bent Svensson
    Foto: Bent Svensson
  • Fotograf: Bent Svensson
    Foto: Bent Svensson

Atlas

: Liden Torskemund overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En ret spinkel, klæbrig-kirtelhåret, enårig plante, der bliver indtil 30 cm høj og er fra ret svagt til stærkt grenet.

Blomsterne er små og sidder på ret lange stilke fra de øvre stængelblades hjørner.

Kronen er violet med bleggul underlæbe, og blomsten har en kort og but spore. Svælget er delvis lukket af en ret svagt udviklet gul maske efter samme princip som hos Almindelig Torskemund.

Kapslen åbner sig i 2 huller i spidsen, og de små og furede frø slynges ud den vej.

Liden Torskemund
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bent Svensson

Forveksling

: Liden Torskemund er en ganske karakteristisk art, der ikke ligner andre arter i de forskellige slægter af Torskemund.

Udbredelse

: Liden Torskemund er ikke oprindelig i Danmark, men indslæbt, og er efterhånden almindelig på egnede voksesteder i hele landet, især i byområder, og er tiltaget væsentligt i hyppighed de senere år.

Den er oprindelig i Sydeuropa, men optrådte som ukrudt i danske kornmarker allerede i 1600-tallet.

Liden Torskemund - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Liden Torskemund blomstrer medio juli-primo september, og visner ret hurtigt væk efter blomstringen.

Tidsmæssig fordeling

af Liden Torskemund baseret på Naturbasens observationer:
Liden Torskemund - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Liden Torskemund - månedlig fordeling

Biologi

: En enårig plante med insektbestøvning eller selvbestøvning af blomsterne.

Etymologi:

Chaenorrhinum af græst khaino: "gaber" og rhis af rhinos: næse, sigtende til kronens halvåbne svælg.

Minus af latin: mindre sigtende til plantens lidenhed.

Torskemund sigter til blomstens brede gab, der åbnes, når man trykker ned på underlæbens "maske".

Levested

: Den optræder som mark- og haveukrudt og i nyere tid især ved vejkanter, på ruderater, jernbaneterræn o.l.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter (Skytte-Christiansen)

De senest indberettede arter i Naturbasen: