Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Hans Olav Møller
    Foto: Hans Olav Møller

Svær at bestemme!

Kan ikke bestemmes med sikkerhed uden at kende sporemålet.

Kendetegn

: Vigtige karakterer:

En middelstor til stor champignon med anisduft og tydelig knold.

Hatten bliver indtil 15 cm bred og er først hvælvet-halvkugleformet, siden udbredt. Den har hvid grundfarve, men i reglen med mere eller mindre svagt gulligt-flødefarvet anløbende partier.

Stokken bliver indtil 12 cm lang og er 1-2 cm tyk. Den er glat, hvid med tendens til at være gulligt anløbende, og har en tydelig basalknold. Der er en tydelig, bred og hængende ring.

Gulhvid Champignon
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Bjørn Jakob Andersen

Forveksling

: Når man mærker anisduften og kan henføre svampen til Ager-Champignongruppen, der bl.a. kendetegnes af denne duft, er bestemmelsen ikke så vanskelig. Så er den tydelige knold et godt kendetegn.

Hvis stokken er cylindrisk, evt. udvidet kølleformet udvidet, men uden tydelig knold, som er der et par andre muligheder: Agaricus excellens og Agaricus leucotrichus. Hvis hatten er udpræget opsprukken og ikke glat, så kan det være Sprukken Champignon.

Mikroskopisk kan Hvidgul Champignon inden for Ager-Champignongruppen bestemmes på sporekarakterer, den har udpræget små sporer:

Sporer > 10 my: Landsby-Champignon

Sporer < 10 my og > 7,5 my: Ager-Champignon, Agaricus macrocarpus

Sporer 6-8 x 4-5 my: Agaricus essettii.

Sporer: 5-6 x 3-4 my: Gulhvid Champignon - Agaricus sylvicola.

NB: Champignongruppen er under revision og ændringer ift. ovenstående vil sikkert forekomme.

Udbredelse

: Den er ret almindelig på egnede voksesteder i hele landet, men hyppigst på Øerne og i Østjylland.
Gulhvid Champignon - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Ultimo-juli-ultimo oktober. Hyppigst lidt hen på sæsonen.

Tidsmæssig fordeling

af Gulhvid Champignon baseret på Naturbasens observationer:
Gulhvid Champignon - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Gulhvid Champignon - månedlig fordeling

Biologi

: En ikke-mykorrhizasvamp, der lever af at nedbryde dødt organisk stof i jorden.

Den er en udmærket spisesvamp, som ikke ved indsamling må forveksles med giftige fluesvampe m.v.

Levested

: Fortrinsvis i skov: Løv- og nåleskove, gamle haver, skovagtige parker. En sjælden gang andre steder, f.eks. på kompostbunker.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003



Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0

De senest indberettede arter i Naturbasen: