Se alle 

 Billede

  • Fotograf: Eva Olsen
    Foto: Eva Olsen

Atlas

: Strudsvinge overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En kraftig indtil 1,5 meter (-2 meter) høj bregne.

Jordstænglen er krybende, men bladene står i kraftige rosetter, der hos gamle planter næsten kan se ud som om, de er hævet op på en sokkel.

Der er en meget tydelig bladdimorfi: Yderst er de kraftige sterile blade, der er 2 x fjersnitdelte og bredest over midten. Bladenes sekundærafsnit er aflange, afrundede og næsten helrandede.

Centralt i rosetten er de fertile blade, som er indtil 60 cm. lange og enkelt fjersnitdelte. De er først grønne-mørkegrønne, men bliver siden mørkebrune og med indrullet rand, hvorunder de kuglerunde sporehuse sidder i 1-2 rækker.

De fertile blade er ret stive og bliver ofte tilbage som en slags vinterstandere.

Strudsvinge
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kirsten Damgaard

Variation

: Ingen af interesse for bestemmelsen.

Forveksling

: Med den kraftige vækst, de dobbelt fjersnitdelte sterile blade, og meget tydelige bladdimorfi, er det næppe muligt at forveksle Strudsvinge med andre danske planter.

Udbredelse

: Som vildvoksende er den sjælden på Øerne og i Øst- og Sønderjylland, og meget sjælden eller manglende i resten af landet. - Den er imidlertid ret hyppig som forvildet og udplantet i næringsrige skove og parker, især nær større byer. Som vildtvoksende og forvildet er den hyppigst i Nordsjælland. Det kan være svært eller umuligt at afgøre om en forekomst er spontan, udplantet eller forvildet fra nærtliggende haver.
Strudsvinge - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Strudsvinge danner sporer august-september. De karakteristiske tueagtige rosetter kan erkendes det meste af året.

Tidsmæssig fordeling

af Strudsvinge baseret på Naturbasens observationer:
Strudsvinge - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Strudsvinge - månedlig fordeling

Biologi

: Flerårig staude, som ofte er bestanddannende.

Formeringen følger den sædvanlige bregnebiologi med generationsskifte mellem bregneplanten (2N), der danner sporer (N kromosomer), som spirer til en forkim med æg- og sædgemmer, hvorfra en ny bregneplante (2N) vokser op efter befrugtning af en ægcelle.

Levested

: Skygget, fugtig næringsrig bund i skov, krat og moser.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

De senest indberettede arter i Naturbasen: